A-kasser – Sammenlign priser på de bedste billige akasser i Danmark
Vi giver dig et overblik over de danske a-kasser, og sammenligner pris og andre parametre.
Dagens bedste tilbud:
DFF-S.dk – din guide til de bedste billige a-kasser i Danmark
Markedet for a kasser kan virke som en uigennemtrængelig jungle, hvis du aldrig før har sonderet terrænet. I Danmark har vi alt 26 a kasser – dette er et forholdsvist stort tal, som kan gøre det svært for den almindelige lønmodtager at gennemskue, hvor han eller hun hører hjemme og kan sikre sig selv bedst muligt imod arbejdsløshed.
Hvad er en a-kasse?
En billig a kasse er grundlæggende set en form for forsikring mod arbejdsløshed – deraf navnet a-kasse, som er en forkortelse for arbejdsløshedskasse. Ligesom du forsikrer dit hus, din bil eller dig selv imod skader/ulykker, kan du også forsikre dig selv imod ledighed. Hvis du mister dit arbejde, er det ikke kun dine søde kollegaer og den gratis frokost, du skal vinke farvel til. Du vil ligeledes også miste den sikre og stabil indkomst, som danner grundlag for dit liv. Uden denne kan det være svært at betale alt selv det mest nødvendige såsom mad, strøm og vand, men heldigvis kan du imødekomme denne penible situation ved at melde dig ind i en billig a kasse.
A-kasserne er i det store hele reguleret ved lov, hvoraf de mest centrale og grundlæggende bestemmelser er at finde i lov om arbejdsløshedsforsikring. Det er således et flertal i Folketinget, som bestemmer, hvilke regler der gælder på dette område, og det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der sørger for, at reglerne bliver fulgt til punkt og prikke. A-kasserne er støttet økonomisk af staten, som betaler af en stor del af det beløb, du får udbetalt i dagpenge via fx arbejdsmarkedsbidraget på 8 %, der er en særlig skat, som alle, der er i beskæftigelse, betaler før de egentlige personlige skatter.
A-kasserne varetager dog mange flere opgaver end blot at udbetale de famøse dagpenge. De står blandt andet også for indberetning til jobcentrene i forbindelse med aktivering, efterløn og orlovsydelser. A-kasserne har også til opgave at hjælpe dig tilbage i arbejde, hvilket kan være svært, hvis man står alene om opgaven. Det er ikke alle, der uden videre kan overkomme kampen om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og her er det en kærkommen hjælp at have så store faglige ressourcer bag sig, som du finder i en a-kasse.
Hvilke typer a-kasser findes der?
På det danske arbejdsmarked findes der et væld af forskellige billige a-kasser, som alle er helt unikke. Traditionelt set deler man a-kasserne op i to grupper; de tværfaglige a-kasser og de branchespecifikke/traditionelle a-kasser. Den grundlæggende forskel består i, at de tværfaglige a kasser ikke kræver tilknytning/beskæftigelse inden for særlige erhverv, førend du kan optages i deres a-kasse.
Ligeledes er de fleste tværfaglige a-kasser også såkaldte gule/frie a kasser, hvilket vil sige, at disse ikke er medlem af en lands-/centralorganisation som fx LO, der er hovedorganisationen for 17 danske fagforbund, herunder fx FOA og 3F. De gule a-kasser og fagforeninger adskiller sig dog også på en lang række andre punkter. Eksempelvis involverer de sig ikke i politiske lobbyarbejde, hvor man typisk forsøger at påvirke lovgiverne i en bestemt retning i forhold til at ændre eller implementere nye bestemmelser på arbejdsmarkedsområdet. Ligeledes ses det ofte, at de gule fagforeninger ikke forhandler overenskomster med arbejdsgiverne, men i stedet overlader dette til de mere traditionelle fagforeninger.
Når man taler om billige a kasser, sker den primære opdeling dog mellem de tværfaglige og branchespecifikke a kasser. Eksempler på de mere traditionelle a-kasser inkluderer mastodonterne såsom 3F, FOA, Dansk Metal, BUPL osv. Disse a-kasser fokuserer på en række faggrupper, som altså er deres primære målgruppe. Vil du være medlem af en af disse billige a-kasser, bør du således sikre, at du er beskæftiget eller har haft beskæftigelse i en af professioner, som de omfatter. Det vil fx blive umådeligt svært for dig at blive optaget i BUPL, som er en billig a kasse for pædagoger, hvis din eneste tidligere erfaring er inden for fiskeri eller landbrug. Omvendt vil du dog kunne blive optaget i BUPLs a-kasse, såfremt du har fået job som pædagog – er du allerede medlem af en billig a kasse, hvor du ikke længere opfylder kravene til medlemskab i forbindelse med dit nye job som pædagog, har du rent faktisk pligt til enten at melde dig ud af a-kassen eller lade dig flytte jf. lov om arbejdsløshedssikring mv. § 42, stk. 1.
Den anden store gruppe af billige a kasser er de såkaldte tværfaglige a-kasser. Disse billige a kasser optager medlemmer fra alle erhverv, og du kan altså søge om optagelse, uanset om du er tømrer eller professor i lingvistik. Her er døren åben for alle, som gerne vil være medlem, og du skal således ikke huske at melde dig ud af denne type a-kasse eller skifte, hvis du får et anderledes job i en anden branche, end den du tidligere har tilhørt. Du opfylder nemlig betingelserne for medlemskab, uanset hvilken stilling du er ansat i. De tværfaglige a-kasser er typisk de billige a-kasser, så hvis det er prisen, der er det springende punkt for dig, har du nok de bedst odds for at finde en billig a-kasse, hvis du forhører dig hos en af de tværfaglige a-kasser. En af de allerstørste tværfaglige a-kasser er Kristelig Fagbevægelse (Krifa), som tilbyder både fagforening og en billig a-kasse. Krifa er Danmarks 4. største fagforbund med mere end 200.000 medlemmer, og man er også en af de billigere a-kasser. Et andet godt eksempel på en tværfaglig og billig a-kasse er Det Faglige Hus, som i de seneste år har oplevet en eksplosiv medlemsfremgang, der hovedsageligt skyldes gode priser og kompetent, faglig vejledning af deres medlemmer.
En ekstra info er, at mange af vores kunder vælger at kigge på, hvordan de kan spare penge på deres faste udgifter. Så samtidig med at du finder en billig a-kasse kan du nu også vælge at finde et billigt mobilabonnement eller det bedste bredbånd til dine behov.
Hvorfor skal jeg være medlem af en a-kasse?
Hvor skal vi starte? Der er ufatteligt mange rigtig gode argumenter for, hvorfor du som lønmodtager bør være medlem af en billig a-kasse – selv en billig a-kasse dækker langt de flestes behov. Hvis du bliver arbejdsløs, er du nemlig godt og grundigt på spanden, hvis du ikke kan få dagpenge grundet manglende a-kasse medlemskab. Jo, hvis du har været så fornuftig at tegne en lønsikring hos et forsikringsselskab eller har opsparet et solidt beløb, kan du naturligvis tære på denne. Det er dog de færreste danskere, som vælger at spare penge op til en eventuel periode med ledighed, og det er jo alligevel ikke småpenge, du skal sætte til side. Kan din økonomi kun lige akkurat løbe rundt med en indkomst på 25.000 før skat om måneden, kræver det alligevel, at du kan sætte flere tusinde kroner til side hver måned, før du har nok til at kunne komme igennem én enkelt måned. Sådan er virkeligheden desværre ikke, og netop derfor er et medlemskab i en billig a-kasse også blevet kåret til en af de absolut bedste investeringer, du som lønmodtager kan foretage.
I stedet for at sætte et par tusinde kroner til side hver måned for at opbygge en opsparing, kan du nøjes med at slippe ca. 430 kr. – dette er nemlig prisen for en billig a-kasse. Når du har været betalende medlem i et år, har du som udgangspunkt ret til dagpenge, hvilket i 2016 er maksimalt 4.180 kr. pr. uge, hvis du er fuldtidsforsikret – du kan se aktuelle satser hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering her. Med godt 4.200 kr. om ugen har du et solidt fundament for at få regnestykket op, og du er således ikke afhængig af at kunne få kontanthjælp eller en bastant opsparing.
A-kasserne tilbyder meget andet end bare dagpenge. Du skal nemlig huske, at når du kigger på de forskellige a-kasser, vil dagpengesatsen altid være den samme, uanset hvilken a-kasse du vælger. Satserne er nemlig fastsat af politikerne, og din a-kasse kan således hverken udbetale mere eller mindre til dig i dagpenge, selvom de måske gerne ville. Dette betyder også, at a-kasserne må forsøge at adskille sig hinanden ved at tilbyde andre services til deres medlemmer. Du kan derfor tillade dig at være kræsen, når du kigger på a-kasser og overvejer dine muligheder. Karriererådgivning, juridisk vejledning og hjælp til jobsøgning er bare nogle af de ekstra tillægsydelser, a-kasserne kan hjælpe dig med, og det handler altså om at vælge en billig a kasse, som tilbyder noget, der er relevant for dig og brugbart i lige netop din situation. Sætter du pris på at kunne møde din a-kasse og dennes repræsentant i øjenhøjde og lokalt, er det rigtige valg for dig sandsynligvis en a-kasse med en lokal afdeling i nærheden af dig. De traditionelle fagforeninger såsom FOA og 3F har afdelinger i alle dele af landet, men også Krifa kan prale af hele 14 lokale kontorer, hvorfor du altså med overvejende sandsynlighed ikke skal køre alt for langt for at kunne mødes med din a-kasse.
A-kassernes fremmeste opgave er naturligvis at agere økonomisk sikring, så du ikke må gå fra hus og hjem, bare fordi du mister dit arbejde. Det er rart at have den sikkerhed, som dagpengene tilbyder, men langt de fleste lønmodtagere vil foretrække at have et fast arbejde, så man har noget at stå op til og alt andet lige har en smule flere penge mellem hænderne, når alle udgifter er betalt. A-kasserne står derfor til rådighed for deres medlemmer og yder deres ypperste for at få disse tilbage i arbejde. Er det således første gang, at du skal have et ”rigtigt” arbejde, eller har du aldrig prøvet at være jobsøgende før, kan du få ekstremt givtig og kompetent rådgivning hos din a-kasse, som med garanti kan hjælpe dig godt på vej til at finde et nyt arbejde inden længe, så du igen kan hilse på dine kollegaer om morgenen, når du stempler ind på job.
Er du medlem af en billig a kasse får du dog ikke kun rent arbejdsmarkedsrelaterede fordele. De fleste billige a-kasser har nemlig forhandlet en række meget fordelagtige aftaler på plads med alt fra forlystelsesparker til forsikringsselskaber, således at a-kassens medlemmer får adgang til gode rabatter eller attraktive bonusordninger. Du vil kunne spare penge på alt fra tøj til fodboldkampen, og disse medlemsfordele kan i sig selv gøre medlemskabet pengene værd, når man tænker på, hvor mange penge det er muligt at spare, hvis man hyppigt undersøger, om ens a-kasse tilbyder en rabatordning med den pågældende forhandler, som man overvejer at købe hos. Vil du spare penge, kan det i mange henseender betale sig at blive medlem af en billig a kasse – hvis du kan spare 200 kr. på dine forsikringer om måneden, bliver dit kontingent lige pludselig en endnu bedre investering. Vælger du den helt rigtige a kasse, er det bestemt ikke umuligt at spare flere penge, end dit kontingent koster dig – se det er en god investering, og det kan man i høj grad kalde en billig a-kasse, idet du sparer mere, end du betaler.
Hvilke billige a kasser er de billigste?
Vi ser i disse dage en tendens blandt de danske lønmodtagere, som i højere grad bevæger skifter de traditionelle og branchespecifikke a-kasser ud med de billige a-kasser. Dette giver rigtig god mening, idet der i dag er kommet flere billige a-kasser til, som tilbyder alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked et medlemskab – uanset hvilket erhverv de er beskæftiget inden for. Men hvor meget er der egentligt at spare, hvis du vælger en billig a kasse frem for en dyr a kasse?
De billige a kasser koster i omegnen af 415 kr., mens de dyreste er meget tæt på 600 kr. De fleste billige a kasser koster dog mellem 400 og 500 kr. om måneden. Der lader således ikke til at være stor forskel på a-kasse priserne, men kigger man på årsbasis, er der alligevel en del penge at hente. Forskellen på 100 kr. løber på et år op i 1.200 kr., hvilket måske ikke virker af meget, men kigger vi på den gennemsnitlige lønmodtagers arbejdsliv, som er på godt 39 år ifølge 3F, løber den samlede difference op i 46.800 kr. Det er altså muligt at spare næsten 50.000 kr., hvilket kan være udbetalingen på jeres nye bil eller to ugers ferie til Mallorca med hele familien – all inclusive på et fedt hotel.
De billige a kasser er typisk de tværfaglige, men den allerbilligste a kasse er dog DSA med et månedligt kontingent på kun 416 kr. DSA optager medlemmer med beskæftigelse inden for følgende stillinger:
- Bioanalytiker
- Ergoterapeut
- Fysioterapeut
- Jordemoder
- Radiograf
Det er også muligt at blive optaget som medlem, såfremt du har en relevant uddannelse inden for sundhed eller behandling. Er dette ikke tilfældet, har du dog heldigvis mulighed for at vælge en af de tværfaglige billige a kasser – eksempelvis FTF eller min A kasse. Disse to a-kasser koster henholdsvis 435 kr. og 450 kr. om måneden. Den dyreste a kasse er Dana, som er en a-kasse for selvstændige – her må du slippe op imod 578 kr. om måneden for at være medlem.
Skal jeg låne penge eller blive medlem af en A-kasse?
Mange mennesker frygter at miste deres arbejde og stå i en dårlig økonomisk situation. Men alle er frit stillet at tage den risiko det indebærer, ikke at være medlem af en A kasse. Nogle mennesker vælger at låne penge, i en periode, imens de er arbejdsløse – hvilket som sådan giver rigtig god mening, hvis man altså er motiveret for 1. at finde et arbejde hurtigt og 2. at afbetale gælden på lånet efterfølgende. Såfremt du står i den situation at du er blevet arbejdsløs, uden en a-kasse på hånden, så har du mulighed for at benytte en hjemmeside som pengelån.nu som sammenligner låneudbydere på det danske marked, udover bankerne selvfølgelig.
Typiske spørgsmål om a-kasser – find svar her
Det kan være svært at finde hoved og hale i hele a-kasse problematikken. Der er mange spørgsmål, som kan trænge sig på, hvilket skyldes, at der sandsynligvis ikke findes to lønmodtagere, hvis situation er identisk. Vi har samlet nogle af de mest hyppigt optrædende spørgsmål omkring a-kasser og forsøgt at give vores bud på et kvalificeret svar. Har vi ikke besvaret dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os – så vil vi forsøge at svare efter bedste evne, så du kan komme din tvivl til livs.
Der er en række betingelser, du skal opfylde, førend du har krav på at få udbetalt dagpenge. Betingelserne er de samme i samtlige a-kasser – disse er fastsat ved lov og kan ikke fraviges. Du skal opfylde følgende betingelser for at kunne få dagpenge fra din a-kasse:
- Medlemskab i en a-kasse i minimum 1 år – det behøves ikke at være den samme a-kasse
- Du skal være registreret som jobsøgende på Jobnet.dk
- Hvis du skal opnå fuldtidssikring, skal du i de seneste 3 år have været i lønnet beskæftigelse i samlet 1.924 timer som minimum
- Hvis du skal opnå deltidssikring, skal du i de seneste 3 år have været i lønnet beskæftigelse i samlet 1.258 timer som minimum
- Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette betyder, at du med 1 dags varsel skal kunne påtage dig et job på 37 timer om ugen, såfremt du er fuldtidsforsikret, og et job på 30 timer, såfremt du er deltidsforsikret.
Opfylder du ovenstående krav, har du som udgangspunkt ret til dagpenge. Der er dog supplerende krav, hvis du opholder dig i udlandet.
Først og fremmest får du naturligvis ret til dagpenge, som er en ydelse, der er væsentligt højere end den notoriske kontanthjælp. Kontanthjælpen kommer desuden med en række krav, som kan være svære at opfylde – du må eksempelvis ikke eje en formue, der overstiger 10.000 kr. Disse betingelser gælder ikke for dagpenge, hvor du frit kan råde over egen formue – uagtet størrelsen og omsætteligheden af denne.
A-kassen kan dog tilbyde sine medlemmer meget mere end bare dagpenge. Du får blandt også muligheden for at få feriedagpenge, råd og vejledning i forbindelse med jobsøgning samt efterløn. En række a-kasser tilbyder desuden fordelagtige forsikringsordninger, rabatter til diverse forlystelsesparker eller lignende. Du bør derfor altid undersøge, hvilke konkrete fordele du får ved at være medlem af den enkelte a kasse – hvem ved, måske kan du rent faktisk spare flere penge, end du betaler i kontingent?
Nej, der findes ikke nogen lovbestemmelser, der formulerer et krav om medlemskab i hverken en a-kasse eller en fagforening. Ikke desto mindre kan det dog stadig være en ekstremt god ide, selvom det ikke er lovpligtigt. Uden et medlemskab i en a-kasse har du nemlig ikke krav på dagpenge, og du må således ”nøjes” med kontanthjælp, såfremt du bliver ledig. Kontanthjælp er dog udelukkende en mulighed, hvis du opfylder de meget strikse betingelser herfor. Vi råder derfor alle til at være medlem af en a-kasse, uanset deres nuværende jobsituation – ledighed kan ramme alle.
Svaret er et stort og rungende ja. Der findes et væld af billige a-kasser, som tilbyder gratis medlemskab for studerende – så længe du læser, kan du altså slippe for at betale kontingent og stadig nyde godt af de mange fordele, du får adgang til som medlem af en a-kasse. Under dit studie kan du naturligvis ikke få dagpenge – her må du få SU’en til at slå til. Som dimittend (nyuddannet) kan du dog modtage dagpenge på en særlig såkaldt dimittendsats, som i 2016 udgjorde gennemsnitligt 14.863 kr. om måneden, hvilket er væsentligt mere end de godt 6.000 kr., det er muligt at få i SU som udeboende.
Der er to frister, du skal være opmærksom på, hvis du skal have dagpenge som nyuddannet. Har du været medlem af en a-kasse i ét år, før du færdiggør din uddannelse, har du krav på den særlige sats fra dag 1. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du sørge for at melde dig ind senest 14 dag efter, du afslutter dit studie – på denne måde får du ret til dagpenge måneden efter. Hvis du ikke overholder en af disse to frister, skal du optjene retten til dagpenge ligesom almindelige lønmodtagere og være betalende medlem i et år. Foruden dagpenge kan du som studerende også få adgang til et hav af kompetencegivende og kompetenceudviklende kurser og foredrag, som bedre ruster dig til en succesfuld karriere. Du kan ligeledes få karriererådgivning, faglig sparring og vejledning i forhold til opsætning af CV og ansøgning.
Det er ikke en betingelse, at du er medlem af en fagforening for at kunne søge om optagelse i en a-kasse. Der kan dog være andre krav, du skal opfylde, førend du kan blive medlem i en specifik a-kasse. Visse a-kasser stiller nemlig krav om tilknytning til udvalgte brancher eller faggrupper – dette betyder, at du skal være eller har været beskæftiget inden for et bestemt fag, før du kan blive medlem. Der findes dog også de tværfaglige a-kasser, som typisk er billigere og optager alle.
En del a-kasser er begyndt at tilbyde deres medlemmer en ordning kaldet lønsikring. Denne ordning har vi beskrevet nærmere her på siden, og vi råder dig til at læse nærmere her, såfremt du er interesseret i dine muligheder for at tegne en lønsikring. Generelt set kan det dog anbefales, at du tegner en lønsikring, såfremt du ikke mener, at du kan få enderne til mødes, hvis din eneste indkomst er dagpenge. Med lønsikring får du nemlig udbetalt en beløb, så dagpengene og dette løb tilsammen dækker en procentdel af din tidligere indkomst. Lønsikring kan være et godt supplement til dagpengene, men det er meget svært at vurdere, hvorvidt det er givtigt med din konkrete økonomi. Læs mere om det her på siden, og vurder selv, om lønsikring er en fornuftig investering med dine indtægter og udgifter in mente.
Medlemskab hos en billig a kasse koster typisk mellem 400 og 500 kr. om måneden. Vi mener, at disse penge er ekstremt godt givet ud. Du får ikke bare adgang til dagpenge i tilfælde af ledighed – du får nemlig så meget andet, herunder medlemsfordele, rabatter og diverse fordelsklubber, der gør det muligt at spare rigtig mange penge. Desuden tilbyder de fleste a-kasser juridisk vejledning samt hjælp til jobsøgning, så du hurtigere kan komme tilbage i fast arbejde med løn, gode kollegaer og 37 timer i ugen. Med en a kasse i ryggen skal du ikke frygte at skulle stå uden indkomst eller være nødsaget til at søge om kontanthjælp, hvilket både kan være ydmygende og forandre din tilværelse totalt. De fleste kan undvære den nette sum af 500 kr. hver måned – især hvis du ser dit medlemskab i a-kassen som en forsikring mod dårligere tider.
Prisen på de forskellige i a-kasser er ikke en indikator for, hvor meget du får for dine kontingentkroner. Der bliver løbende lavet diverse tilfredshedsundersøgelser – både af a-kasserne selv og Beskæftigelsesministeriet – blandt de danske a-kassers medlemmer, og her viser tendensen klart, at de billige a-kasser sagtens kan bide skeer med de dyrere. Du skal altså ikke frygte for, at du bliver behandlet dårligere hos de billige a-kasser. Den lavere pris skyldes hovedsageligt, at de billigere i a-kasser ikke begrænser deres optag af medlemmer til enkelte faggrupper eller brancher – de er åbne for alle og enhver. Jo flere medlemmer man kan lukke ind, des lavere pris vil man alt andet lige kunne tilbyde. Du kan derfor med sindsro vælge en billig a-kasse, såfremt det er du, du føler dig bedst tilpas med.
Med så mange forskellige a-kasser vil det unægteligt ske, at nogle kommer til at vælge den ”forkerte” a-kasse. Det kan være, at a-kassen ikke har tilstrækkelige kompetencer eller ressourcer inden for et givent felt, men det kan også være, at a-kassen slet og ret er for dyr. Uanset hvad dine bevæggrunde er for at skifte, skal du ikke fortvivle – det er nemlig pærelet at skifte a kasse i Danmark. Vi har lavet en udførlig guide, som holder dig i hånden hele vejen – vi anbefaler, at du allierer dig med denne, når du står over for at skulle skifte a-kasse. Grundlæggende skal du dog blot melde dig ind i en ny a-kasse, hvorefter denne vil sørge for alt det praktiske i forbindelse med flytningen.
Ja, du kan naturligvis trække dine udgifter til dit a-kasse kontingent fra i din skattepligtige indkomst. Dette betyder, at såfremt du betaler 500 kr. i kontingent, reelt set kun betaler 340 kr., idet du kan trække beløbet fra i skat. Da det er et ligningsmæssigt fradrag, vil du betale ca. 32 % af beløbet mindre i skat. Der er ingen begrænsning for, hvor stort et fradrag du kan trække fra, når det omhandler din a-kasse i modsætning til fradrag for fagforeningskontingentet, hvor loftet er 6.000 kr. For at få fradrag for dine udgifter til a-kasse medlemskab skriver du blot det samlede beløb (plus eventuelle udgifter til efterlønsordningen og fleksydelsesordningen) i rubrik 439 på din årsopgørelse. Dette vil a-kassen dog ofte gøre automatisk, så du slipper for besværet.
Du kan selvfølgelig altid skifte a-kasse – også selvom du ikke har et job. Du skal blot bede din nye a-kasse om at flytte dit medlemskab fra din gamle a-kasse – husk for Guds skyld ikke at opsige dit medlemskab hos den a-kasse, du forlader. Hvis du er ledig, når du skifter a-kasse, vil du blive flyttet med 1 måneds varsel til udgangen af den næste dagpengeperiode – der kan altså gå lidt tid, inden du bliver flyttet. Du skal stadig betale kontingent til din gamle a-kasse, mens du venter på at blive flyttet, men din nye a-kasse skal nok sørge for, at du ikke betaler dobbelt.
Lad os hjælpe dig med at finde din næste billige a-kasse
Som lønmodtager har du nærmest frit valg på alle hylder, hvis du er på udkig efter en billig a-kasse, der samtidig opfylder alle dine ønsker og behov til økonomisk sikring og kompetent rådgivning i forbindelse med ledighed. Det er svært at komme et bud på den perfekte a-kasse til dig – en sådan anbefaling beror nemlig på en række unikke omstændigheder, som kun du har indsigt i. Vi har dog gjort det lettere for dig at få et overblik over dine muligheder ved at samle alle danske a-kasser her på siden, så du nemt og bekvemt kan opsnuse den/de billige a-kasser, som virker interessante. Klikker du på de respektive a-kassers logoer, vil du blive ført videre til a-kassens hjemmeside, så du kan læse mere om, hvad den enkelte a-kasse tilbyder dig som medlem.
Det er kun dig, som kan træffe det endelige valg, men med denne hjemmeside håber vi at kunne forberede dig bedst muligt, så du vælger din a-kasse på et oplyst og velfunderet grundlag. Der er mange facetter, man skal være opmærksom på, når man vælger sin a-kasse, men det er desværre et mindretal, som er klar over, hvilke rettigheder de har, og hvad man med rette kan forvente af services og tilbud. Det vil vi hos DFF-S.dk gerne lave om på. Vores mission er at gøre hele valget af din a-kasse mere gennemsigtigt, så du uden unødigt besvær kan gå fra tanke til handling. En billig a-kasse er og bør være meget mere end blot en økonomisk forsikring mod arbejdsløshed. Det er en institution, der har til hensigt at guide dig tilbage på arbejdsmarkedet, så du ikke sakker agterud og ender i offentlig forsørgelse. Det kan godt være, at a-kasserne kræver meget af dig som ledig, men det er udelukkende for dit eget bedste, så du er attraktiv for en potentiel arbejdsgiver, og så du ikke skal leve af dagpenge i to år, hvilket kan være hårdt trods den relativt høje sats.
Medlemskab hos en a-kasse er frivilligt, men vi anbefaler på det kraftigste, at du melder dig ind i dag frem for i morgen. Ingen ved, hvad morgendagen bringer, og denne usikkerhed kan blive en realitet når som helst og for hvem som helst, selvom vi selvfølgelig alle håber og tror, at det ikke sker for os, eller nogen vi kender. Undgå bekymringerne, og bliv medlem af en billig a kasse i dag. Vi har samlet de bedste billige a-kasser, der findes i vores lille land. Du kan finde en masse information rundt omkring på vores hjemmeside, der beskæftiger sig med alverdens emner inden for a-kasser, fagforeninger og dagpenge. Med denne viden i bagagen skulle du gerne være klædt godt på til at kunne foretage en fornuftig beslutning, der er den rette for dig, så du ikke længere skal tænke over konsekvenserne ved en opsigelse. Undgå at havne på kontanthjælp – meld dig ind i en billig a kasse i dag. Du behøves ikke at vælge den dyreste – de billige a kasser kan sagtens være dækkende i forhold til dine behov, og du får akkurat det samme beløb udbetalt.
DFF-S.dk – din guide til valg af a-kasse i Danmark.