Service og Rengøring

Dem, du ikke ser

Hvis du til daglig arbejder med service og rengøring, så er du en del af dem, som arbejder hårdt, og som yder meget for andre, men som de færreste ser. Du arbejder ofte, når andre sover, eller du arbejder steder, hvor der ikke kommer andre end dig og dine kollegaer. Du er en del af dem, som alle burde sætte pris på, men mange glemmer i hverdagen, men der er stadig nogen, som tænker på deres ve og vel og gerne vil samle jer under et og sikre, I kan få dagpenge og får ordentlige lønforhold og arbejdsforhold, som er så gode, at de ikke slider jer ned på kort tid.

Det er jo hårde jobs, som kræver rigtigt udstyr, og også at der bliver undervist i, hvordan man skåner sin krop mest muligt i jobbet. Der er flere, som tilbyder og gerne vil give dem, som er i service- og rengøringsbranchen. Nogle af dem er mere specifikke og henvender sig til de specielle grupper, som er under service og rengøring, mens der selvfølgelig er dem, som favner bredt, og som optager alle, uanset hvilket fag, som de har. De tværfaglige er som regel de billigste, og er du ude efter at spare lidt penge og stadig være berettiget til dagpenge, så er det et valg, som de fleste vil tage.

Rengøringsbranchen vil de fleste nok kunne identificere meget let, men servicefag dækker over en bred række af erhverv, og det er et område, der ikke klart og nemt kan defineres. Til denne gruppe hører blandt andet ansatte inden for social- og sundhedsområdet, buschauffører, kasseassistenter, ejendomsmæglere, advokater, revisorer, sygeplejersker, fængsels- og politibetjente, brandmænd, postbude, taxachauffører, billetkontrollører og parkeringsvagter. En så bred definition medfører derfor, at rigtig mange på arbejdsmarkedet reelt arbejder inden for serviceområdet, selvom de måske definerer deres arbejde på en helt anden måde privat. Alle de mennesker har forskellige baggrund, både når det kommer til uddannelse og til arbejdsmarkedstilknytning, og det er ikke muligt at gennemgå dem alle som en.

Adservice Comparison Feed: Could not find feed with ID "ss-default"

Den største spiller på markedet

Der er dem, alle kender, som igen byder ind med gode A-kassemuligheder til dem, der arbejder med service og rengøring – dette er vores gode ven 3F. Det store forbund, som samler alle dem, som er i gængse servicefag under en paraply. De har allerede over 300.000 medlemmer under deres vinger og tager gerne imod flere. Den sikring, der findes i det store antal, er noget, som er med til at trække endnu flere til, og som tiderne er lige nu, er der mange, som gerne vil sikre sig mod det, som i dag er realitet for mange – nemlig at komme til at stå uden for arbejdsmarkedet og være uden løn. Det er det store medlemstal i 3F, som er med til at sikre, der vil være støtte og hjælp til alle dem, som skulle have brug for det. 3F står stærkt for de er stærke i flok, det er dem, som samler mange af de offentlige ansatte under deres paraply, og som bruger det store antal medlemmer til at opnå mange af de fordele, der er brug for under forskellige forhandlinger for at sikre, at deres medlemmer får alt det, de har krav på i deres daglige arbejde.

En stor og omfangsrig organisation, som 3F er, har naturligvis også en tilknyttet A-kasse, hvor du som medlem får adgang til dagpengeydelser, men også fokus på din personlige udvikling, efteruddannelse, vejledning om karriere og erhverv og meget andet. Det er en A-kasse, der ikke bare udbetaler ydelser, men som tager dette skridtet videre. I 3Fs A-kasse finder du erhverv som handicaphjælpere, rengøringsassistenter, oldfruer, stuepiger, tjenere og natportierer. Arbejder du inden for disse områder, så har 3F den A-kasse, der kan dække alle dine behov, og du vil stå fælles med andre, der har samme baggrund, som du selv har. Men 3F dækker også den store gruppe, der arbejder med transport og renovation og chauffører, og de dækker også salgsassistenter. Dette gør 3Fs A-kasse til den absolut største A-kasse på markedet, og de dækker både gruppen, der arbejder med rengøring, og en meget stor del af dem, der arbejder inden for servicefagene.

Den kendte gruppe

Uddannede inden for SOSU – social og sundhed – er en gruppe, som alle kender af navn. Det er social- og sundhedshjælperne, social- og sundhedsassistenterne, plejere, sygehjælpere og portører. Det er en stor gruppe af personer, du finder på hospitaler, hospicer og i hjemmeplejen, og der findes næppe nogen i dette land, der ikke kender til denne arbejdsgruppe, som alle før eller siden kommer til at stifte bekendtskab med. Hvis du er ansat inden for dette område, så kan du nok godt nikke genkendende til, at det er FOA – kort for fag og arbejde – der er det primære fagforbund, og det er deres tilknyttede A-kasse, der vil være det naturlige valg.

FOA har afdelinger af deres A-kasse over hele landet. De er nemlig til stede der, hvor deres medlemmer både bor og arbejder, så du kan nemt finde en lokalafdeling, hvis du får brug for dem. Men lige som alle andre A-kasser, så kan du også finde det hele online, hvor du med dit NemID kan logge på og får adgang til de mange medlemsfordele og den konkrete vejledning, der er på dit område. FOA har med baggrund i, at de er en meget fagspecifik fagforening og A-kasse, en jobbørs, hvor du kan finde relevante stillinger, der passer til både din erfaring og din uddannelsesmæssige baggrund. Samtidig får du en A-kasse, der kender til de konkrete arbejdsforhold, der kan være, når du arbejder inden for sundhedsområdet. Det er som mange andre servicefag et arbejde, der kan være hårdt for både krop og sjæl, og der er det vigtigt, at du har en A-kasse, der har en viden om alt det andet, der er i dit arbejde, ud over arbejdet i sig selv. Samtidig med alt dette får du en A-kasse, der har en stor viden om sygedagpengeområdet, for desværre er FOAs medlemmer en erhvervsgruppe, der oplever nedslidning og derfor kan have perioder med sygedagpenge. Her får du en A-kasse, der kender området, og som ved, hvad du går igennem, og dermed kan de være med til at sikre, at du får al den hjælp du har brug for, så du bliver klar til at arbejde igen.

Servicefag for dem med lange uddannelser

Som nævnt leverer blandt andet revisorer, advokater og ejendomsmæglere også service. Det er ikke det, du selv tænker, hvis du arbejder inden for disse områder, men det hører med til området for servicefag, og det er en gruppe, der på lige fod med alle andre har brug for en A-kasse, både i tilfælde af arbejdsløshed eller i den situation, hvor du har brug for vejledning om din karriere.

Er du ansat i et firma, så vil de fleste på dette område vælge Akademikernes A-kasse, da det er en A-kasse, der har et tæt samarbejde med DJØF. Jurister og økonomer vælger denne A-kasse, da de her kan få sparring på baggrund af deres uddannelse og på den måde kan få relevant rådgivning indenfor deres kerneområde. Denne sparring du kan få her vil nemlig både være målrettet på din akademiske baggrund i sig selv, men vil også være målrettet på din baggrund inden for økonomi og jura.

I denne erhvervsgruppe findes der tillige mange selvstændige erhvervsdrivende, der enten har en enkeltmandsvirksomhed inden for et af disse områder, eller som har en mindre eller større virksomhed med ansatte. Her er der flere muligheder, men mange selvstændige vil vælge ASE eller DANA, der har specialiseret sig i denne gruppe. Det er en gruppe, der måske ikke har det store behov for de services, de kan få gennem A-kassen inden for skat, moms og juridisk bistand i forbindelse med deres virksomhed, men til gengæld kan de her få uvurderlig viden om dagpengeområdet for selvstændige, da der er helt særlige regler, hvis du har haft en virksomhed, der er momsregistreret. Her kan det for rigtig mange være en stor hjælp, hvis virksomheden bliver nødt til at lukke, at kunne få den rette vejledning, så du kan få din ret til dagpenge, hvis du skulle havne i den situation. Derfor vil mange vælge en A-kasse, der kender dette område, så de ved, de får den korrekte vejledning på et kompliceret område.

Alle kan vælge de tværfaglige A-kasser

Tværfaglige A-kasser har alle det til fælles, at de optager alle slags erhvervsgrupper, uanset hvilken, du måtte tilhøre. Flere af dem har også afdelinger for selvstændigt erhvervsdrivende, så det er vitterligt A-kasser for alle. Deres kendskab til servicebranchen vil være der, for det er så stor en branche med så mange grene, at der er servicefolk overalt i hele landet, så du vil kunne få vejledning inden for dit område, hvis du arbejder indenfor enten service eller rengøring. Samtidig er mange af de tværfaglige A-kasser optagede af, at du skal kunne opkvalificere dig, så dine muligheder på arbejdsmarkedet ikke begrænses af din uddannelse eller din erhvervserfaring. Dette giver dig mulighed for uddannelse og kurser, der gør dig endnu mere interessant for en kommende arbejdsgiver, fordi de altid er interesserede i at ansætte dem, der kan lidt mere end de andre.

!