Mad og Ernæring

Det er jo mere end bare mad

Mad og ernæring, ja men det er jo meget mere end bare mad. Det er alt fra kokken på en af vore mange restauranter til dem, som hver dag står og koger mad til vores ældre på plejehjemmene til dem, som hjælper os, når vi har fået lidt for meget på sidebenene. Men mad og ernæring er også den selvstændige bonde, det er bromatologen, det er slagterimedarbejderen, det er dyrlægen, der fører kontrol, det er forskere og det er administrative medarbejdere i fødevarebranchens interesseorganisationer lige som dem, der arbejder i Natur- og Erhvervsstyrelsen.

Landbrug, fiskeri og gourmetmad er blandt vores største eksportvarer. Vi sender store mængder af fødevarer ud af landet i forbindelse med eksport til nær og fjern, og der er rigtig mange mennesker, der er beskæftiget med dette, lige fra produktionen, til forarbejdningen, til pakning og igen til forsendelse. Samtidig tiltrækker Danmark madturister, der kommer med det eneste formål – at prøve nordisk mad på en af de restauranter, der er kendt langt ud over landets grænser. Alle arbejder de mennesker her med fødevarer, men på hver deres måde, og derfor vil de være medlemmer af mange forskellige A-kasser. Det er nemlig ikke muligt at pege på en A-kasse, der kan dække alle disse faggrupper under et, hvis der kigges efter fagbestemte A-kasser. Tværtimod er der nærmest ikke den A-kasse, der ikke vil kunne dække flere faggrupper blandt deres medlemmer. På den anden side er der de tværfaglige A-kasser, hvor alle disse erhvervsgrupper vil kunne være samlet.

Vi har lavet en gennemgang af nogle af de aktuelle A-kasser, der findes på området, og du vil kunne få en rigtig god idé om, hvor du skal kigge, når du skal finde en A-kasse, der dækker dit arbejdsområde indenfor mad og ernæring.

Billigste akasser og fagforeninger for mad og ernæring

Adservice Comparison Feed: Could not find feed with ID "ss-default"

A-kassen til gastronomien

Når du arbejder inden for fødevareindustrien; som kok, smørrebrødsjomfru, konditor og andre grupper, der forarbejder fødevarer og laver noget lækkert, vi andre kan sætte tænderne i, så er det naturligt, at du vil søge medlemskab af 3Fs A-kasse. Mange vælger samtidig medlemskab af 3F, da det er dem, der indgår overenskomst med Horesta og dermed sikrer dine løn- og ansættelsesvilkår. Dette samarbejde gør, at A-kassen har et rigtig godt kendskab til det gastronomiske område, og de kan med deres mange lokale afdelinger give dig råd og vejledning om dine muligheder for beskæftigelse, både hvis du er ledig, og hvis du ønsker at tage karrieren et skridt videre som for eksempel køkkenchef. Gastronomi dækker over mere end bare det at tilberede maden, da kantinemedarbejdere og slagterimedarbejdere også vil kunne finde faglig og relevant hjælp i 3Fs A-kasse, der dækker en meget stor del af dem, der arbejder med fødevarer, og som enten har en elevuddannelse, en erhvervsrettet uddannelse eller som ikke har gennemført en uddannelse og derfor arbejder som ufaglærte i denne branche.

3Fs A-kasse dækker også alle dem, der arbejder på cafeer, dem, der arbejder som opvaskere, dem, som er pizzabude, og dem, der er baristaer. Restaurationsbranchen har mange ansigter, også en del du ikke ser som kunde, men som arbejder inde bagved med at forberede fødevarer og sørge for, at det hele er rent og pænt. Hele denne store gruppe af ansatte kan finde dækning, råd og vejledning hos 3F, der dækker stort set alle, der arbejder konkret i denne branche.

Bonden er sin egen herre

Hvis du driver et landbrug – om det er kvægdrift eller afgrøder – så er du selvstændig erhvervsdrivende og har muligvis også et ledelsesansvar, hvis du har ansatte i form af medarbejdere og driftsleder ansat på din gård. Som selvstændig erhvervsdrivende er A-kasse en mulighed, og her vil rigtig mange kigge efter enten ASE eller DANA, der er A-kasser, der henvender sig til selvstændige. Det er ikke her, du finder den store viden om landbrugsområdet, men det du får er viden om selvstændigt erhverv. Samtidig får du mulighed for at få hjælp til skat, moms, revision og juridisk bistand, der for mange erhvervsdrivende kan være svært forståeligt stof, og som desuden er dyrt, hvis det skal betales af egen lomme.  Du får derfor mere end bare A-kasse her, da især den sparring om at drive virksomhed kan være til stor nytte for det enkelte medlem, og selvfølgelig for du en god indsigt i de særlige dagpengeregler, der er gældende for selvstændige, da de adskiller sig fra ordinære lønmodtageres.

Arbejder du som ansat på et landbrug, så er det igen 3Fs A-kasse, der er på banen med tilbud om indsigt i området, da det er fagforeningen 3F, der forhandler overenskomster for de ansatte på landbrugsområdet. Her får du på samme måde som de ansatte i de gastronomiske fag adgang til lokale afdelinger med ekspertise på netop dit område oveni den almindelige dagpengedækning.

Fødevarer som et uddannelsesspeciale

Mange højtuddannede har også taget en uddannelse, der retter sig mod branchen for mad og ernæring. Den første gruppe, som mange vil tænke på, er diætister, der kan findes både i det offentlige regi og i det private erhvervsliv. De fleste diætister vil vælge Akademikernes A-kasse, der er en A-kasse for en bred gruppe af akademisk uddannede. Her er fokus ikke på det, at du arbejder med ernæring eller humanernæring, men at du har gennemført en lang videregående uddannelse, og at du skal bruge denne aktivt i forbindelse med din karriere. Akademikernes A-kasse fokuserer på at rådgive og vejlede akademikere konkret på baggrund af deres uddannelsesmæssige baggrund og deres erhvervserfaring, og de har specialiseret sig inden for forskellige faggrupper, således at de vil kunne give en meget konkret og målrettet vejledning til dig, der er uddannet diætist. Akademikernes A-kasse vil også naturligt have andre faggrupper, der arbejder inden for ernæringsområdet, da A-kassen også optager medlemmer, der er jurister og økonomer, som også er blandt de grupper, der findes i fødevarebranchen i både det offentlige i form af styrelser og ministerier, men også i de forskellige interesseorganisationer, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, der er på det store område, der dækker mad og ernæring.

Ingeniører med speciale inden for fødevareområdet

Inden for fødevareområdet er der også ansat mange ingeniører og bromatologer. Der er mange retninger inden for ingeniørkunsten, og på fødevareområdet er det ingen undtagelse. Ingeniørerne havde tidligere deres egen A-kasse, der hed Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse. Du kunne blive medlem af denne A-kasse, hvis du kunne blive medlem af Ingeniørforeningen, og der var et tæt samarbejde mellem de to organisationer. Ingeniørforeningen har i dag lavet et samarbejde med Akademikernes A-kasse, og mange ingeniører vælger derfor at have deres medlemskab der. Akademikernes A-kasse samarbejder – som du kan se ovenfor – med mange faggrupper. De samarbejder samtidig tæt med de forskellige faggruppers fagforbund. Det, Akademikernes A-kasse kan, er, at de kan målrette deres vejledning i forhold til deres medlemmers uddannelsesniveau, og de har en stor viden om, hvordan en akademiker ser på sine muligheder for faglig udvikling, karriere med videre. Dette kan de også for dig, der er uddannet ingeniør inden for mad og ernæring, og de har et kendskab til alle de muligheder du har erhvervsmæssigt.

Tag med ud og fisk

Arbejder du med fiskeri? så er det naturlige A-kasse valg for mange – uanset navnet – Byggefagenes A-Kasse. Byggefagenes A-kasse er en A-kasse, der samler forskellige erhvervsgrupper og herunder dem, der har Fiskernes Forbund som deres fagforbund.

Som fisker har Byggefagenes A-kasse en lokal maritim afdeling, der specifikt henvender sig til dig, der arbejder som erhvervsfisker. A-kassen har en historie som selvstændig A-kasse, der efterfølgende er slået sammen med andre A-kasser, men hvor der altid har været fokus på det helt særlige område, som fiskeri er. Det er en branche, der ikke kan sammenlignes med andre erhverv, men hvor behovet for en A-kasse ikke er mindre, end det er for andre erhvervsgrupper. På denne baggrund har Fiskernes Forbund set muligheder i at blive en del af en større A-kasse, der dog kun optager bestemte faggrupper, så fordelene ved en større A-kasse kommer medlemmerne til gavn, men hvor det ikke bliver så stort, at fokus på branchen forsvinder.

Dyrlægen har tjek på forholdene

Dyrlæger er endnu en gruppe, der ofte er beskæftiget inden for mad og ernæring. Der er ikke et slagteri i Danmark, som ikke er underlagt dyrlægekontrol, ligesom mange dyrlæger arbejder med landbrugsdyr og fører kontroller på landbrugene med dyrehold. Den Danske Dyrlægeforening er endnu en af de fagforbund, der har repræsentanter i Akademikernes A-kasse, og derfor er det en A-kasse, der vælges til at mange dyrlæger, idet de gennem deres repræsentanter i A-kassen kan få konkret rådgivning, der er behov for på deres område.

Akademikernes A-kasse kan give konkret og relevant rådgivning til dig, der er dyrlæge, ligesom de kan give de til de andre erhvervsgrupper, der er dækket gennem denne A-kasse.

A-kasser til hele branchen

Der er mange erhvervsgrupper inden for mad og ernæring, og det, de har til fælles, er, at alle ansatte, også du, vil kunne finde en A-kasse, der passer perfekt til dit uddannelsesmæssige niveau og til dit arbejdsområde.

Det, der er det vigtigste, er, at du bliver medlem af en A-kasse, hvis du ikke allerede er det. Du kan nemt finde en, der kan sikre dig både det grundlæggende, men også dem, der kan give dig den målrettede vejledning, du har behov for.

!