A-kasse under uddannelse
Ligesom det er en rigtig god idé at være medlem af et fagforbund, mens du er under uddannelse, så er der tilsvarende mange fordele ved at være medlem af en A-kasse, når du uddanner dig. A-kasser kan nemlig hjælpe dig med karriererådgivning, der kan være relevant for rigtig mange, når de er ved at være færdige med deres uddannelse. Hvis du er i lære, så er det ikke sikkert, at din mester har mulighed for at fastansætte dig, når din læretid er overstået, og du står med dit svendebrev i hånden. Det kan der være rigtig mange gode grunde til, men lige meget hvad, så står du i en situation, hvor du ikke har et arbejde. Her kan dit fagforbund vejlede dig, så du laver den mest imponerende og knivskarpe ansøgning, der gør, at du kommer til jobsamtale og får arbejdet. Er du i gang med en uddannelse, hvor der ikke er læreplads, så ved du, at uddannelses- eller eksamensbeviset er det der, sammen med dit CV, skal sikre dig et arbejde. Her kan du også få rådgivning til, hvad du kan gøre, så du kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Adservice Comparison Feed: Could not find feed with ID "ss-default"
Gratis medlemskab
Du kan, hvis du er i lære, hvis du har en elevplads, eller hvis du er i gang med en uddannelse, hvor du under uddannelsen får eller kan få SU, blive gratis medlem af en A-kasse. Du skal sørge for selv at søge om det gratis medlemskab ved at dokumentere dine forhold, for først når du har sendt dokumentationen og ansøgningen, og den er modtaget i A-kassen, kan du få rabatten i form af fritagelse for kontingentet. Ansøgningen foregår heldigvis nemt på A-kassens hjemmeside, hvor du logger ind med dit NemID. Det er også her, du melder dig ind, hvis du ikke allerede er medlem.
Adgangen til dimittendsats
I den perfekte verden gik alle direkte fra uddannelse og til ordinær beskæftigelse uden afbrydelse, men desværre er virkeligheden ikke lige så perfekt. Mange nyuddannede har en periode med arbejdsløshed, og her er en A-kasse den sikring, der gør, at du stadig kan få brød på bordet. Hvis du har været medlem af en A-kasse i mindst 12 måneder forud for, at du blev færdig med uddannelsen, så kan du fra din første ledighedsdag få det, der hedder dimittendsats. Har du derimod været medlem i mindre end 12 måneder, så skal du igennem en karantæne, der er en periode på en måned, før du kan få udbetaling fra din A-kasse. Der er dog også mulighed for at undgå denne karensperiode, hvis du melder dig ind senest 14 dage efter endt uddannelse. Da medlemskabet er gratis, og da du desværre ikke kan vide, om du kommer i arbejde, lige så snart du er færdiguddannet, så er der ingen grund til ikke at melde sig ind mindst 12 måneder før, du er færdig med uddannelsen. Bliver du ikke tilbudt et arbejde med det samme, du er færdig med din uddannelse, så skal du selvfølgelig ændre din status hos din A-kasse fra studerende til dimittend, så din status ændrer sig til, at du er berettiget til dagpenge. Du skal samtidig melde dig ledig hos dit Jobcenter i din bopælskommune. Det er den bedste måde at sikre sig på, og kommer du i arbejde med det samme, så betaler du som alle andre, og kan dermed blive sikret på samme måde som alle andre medlemmer.
Vælg A-kasse efteruddannelse
Der er a-kasser, der kun optager medlemmer, der er i gang med bestemte typer af uddannelser, og der er A-kasser, der er for alle. De fleste vælger dog en
a-kasse, der ligger indenfor deres eget felt, da den rådgivning du vil kunne få her, er målrettet på dit eget erhvervsområde, og dermed vil du nok synes, de kan give dig den bedste rådgivning, der er på markedet. Men du kan sagtens vælge en anden akasse. Det er den samme service i form af dagpenge og vejledning om arbejdsløshed og arbejdssøgning, de alle vil kunne tilbyde, og er der en anden A-kasse, der tiltaler dig mere af den ene eller den anden grund, så står det dig frit for. Din fagforening vil desuden kunne vejlede dig om, hvilken A-kasse de mener, der kan være bedst for dig, for ja, selvfølgelig er der et samarbejde der. Det er dog et råd og ikke en pligt, for der er foreningsfrihed på alle områder i Danmark.