Hvad er en fagforening?

Fagforening er en samling af folk med samme arbejdsområde, som samler sig under en organisation, der varetager deres interesser med at forhandle overenskomster for medlemmerne, og som sikrer dem de bedste forhold både for løn og for de arbejdsvilkår, som der er for det gældende fag. Det er simpelthen fagforeningen, som forhandler med arbejdsgiverparten om de forhold, som der skal være indtil næste gang, der er forhandlinger.
De forhandlinger, som fagforeningerne foretager på vegne af deres medlemmer, har mange aspekter, og der er mange ting, som indgår i de forhandlinger. Det er emner som arbejdstid, mindsteløn, finansiering af efteruddannelse, beskyttelse mod løndumping, overtidsbetaling og selvfølgelig de pensionsforhold, som den enkelte skal have for at sikre, at de får et godt otium. Det er dog ikke kun på vegne af større grupper, at fagforeningerne forhandler med arbejdsgiverne. De yder også bistand til det enkelte medlem og er meget villige til at tage del i enkeltmedlemmers kamp for at få respektable forhold, og de hjælper også gerne deres medlemmer, hvis der er en sag om uberettiget fyring eller andre sager, hvor der er begået en uretfærdighed eller et direkte lovbrud mod lønmodtageren. Fagforeningen hjælper dermed med alle forhold, som der er for lønmodtageren. Det kan være forhandlinger til efteruddannelse, eller måske hvis der er begået nogle sikkerhedsbrud på byggepladsen. Fagforeningen er meget aktive for det enkelte medlem, noget som et hav af lønmodtagere har nydt godt af i mange år.

Fagforeningen og dens hovedopgave

Fagforeningerne er også involverede i den grunduddannelse, som deres medlemmer får. Det er med til at sikre, at hver enkelt lønmodtager får den uddannelse, som de skal have, og at alle arbejdsgivere også overholder de forpligtelser, som de har, når de uddanner deres medarbejdere. En af de store opgaver, som fagforeningerne også varetager, er, at de udfører lobbyisme på vegne af deres medlemmer. De bruger mange kræfter på at påvirke dem, som sidder og vedtager vores love, for at opnå forhold for deres medlemmer, som er så gode som muligt. Det er en opgave, som er med til at sikre, at de som organisation kan give alle medlemmer de bedste forhold, og det er også med til at sikre, at de kan fastholde deres position som en organisation, medlemmerne har tillid til vil varetage deres interesser over en bred kam, og at de ved, at lige meget hvilken uretfærdighed, de er udsat for fra arbejdsgiverne, kan få den nødvendige hjælp.

Fagforeningens historie

Fagforeningen får tit ros for de gode forhold i Danmark. Mange mener, at fagforeningerne sammen med politiske partier har været med til at skabe det land og det system, som Danmark i dag lever så godt af, og de forhold, som der er for den enkelte arbejder, og for dem som står under organisationens beskyttelse. De første fagforeninger opstod i Danmark i 1880´erne, og de var først lokale foreninger, som samlede arbejderne for at give dem bedre forhold og for at sikre, at de fik en løn, som gjorde, de kunne underholde (altså forsørge) deres familier. Foreningerne blev dog hurtigt samlet under større forbund på landsplan, og dermed var de organisationer, som vi kender i dag, skabt. Flere og flere så hurtigt, hvordan de nye organisationer fik lagt pres på arbejdsgiverne, og det gjorde at flere og flere organiserede sig. Det var nu ikke kun dem, som havde et fag, men også ufaglærte, der organiserede sig og dermed havde en større mulighed for at få indflydelse på deres egen fremtid.

De kæmpede kampene for dig

I starten var det ikke populært blandt arbejdsgiverne at have medarbejdere, som var organiserede, og der har været mange kampe for at få retten til at organisere sig. Nogle af de drabeligste har været mellem Carlsberg og bryggeriarbejdere, som i enkelte tilfælde har endt meget voldsomt. Efterhånden som det gik op for arbejdsgiverne, at de nye fagforeninger var kommet for at blive, blev de nødt til at acceptere dem, men der gik alligevel mange år, før de blev accepterede helt og blev set på, som en naturlig del af det at være arbejdstager. Fagforbundene eller fagforeningerne har siden da fortsat med at spille en rolle, og så sent som i 1998 havde vi i Danmark den sidste store generalstrejke, hvor fagforeningerne var med til at sikre, at deres medlemmer enten strejkede eller blev lockoutet. En kamp, som foregik i en del dage og endte med et forlig, som sikrede, at der blev givet indrømmelser fra arbejdsgiverne, og lønmodtagerne igen fik lidt bedre forhold.
!