Hvilken fagforening skal jeg vælge?

I Danmark er der foreningsfrihed, hvilket er en rettighed, der har været sikret siden grundloven blev underskrevet, og det er en rettighed, der har sikret muligheden for at stå sammen i fagforening, ligesom det har skabt mulighed for a-kasserne, som vi kender dem i dag. Meget er selvfølgelig sket siden fagforeningernes spæde start, men uden arbejdernes ukuelige kamp for arbejdsforhold, god løn, ret til ferie, korte arbejdsuger med videre, havde vores arbejdsmarked set helt anderledes ud, end det gør i dag.
Men så tænker du måske, at nu hvor vi alle har fået disse rettigheder, er tiden for fagforeninger så ikke ved at have udspillet sig selv? Og nej, det har de på ingen måde. I Danmark er der for eksempel ikke en lovbestemt mindsteløn, selvom der er mange, der tror, at det er sådan. Mindsteløn opstår på baggrund af overenskomster, der er aftaler mellem arbejdsgiverne og fagforbundene på de respektive områder. Det er de forhandlinger, der er med til, at du og alle andre fortsat kan arbejde under nogle af de bedste forhold i hele verden, og det skulle helst forblive sådan. Og du kan være med: Med et medlemskab af en fagforening er du med til at sikre, at der bliver kæmpet for gode og lige arbejdsforhold til en løn, du kan leve af.

Den klassiske fagforening

Du vil hurtigt opdage, at der er rigtig mange fagforeninger at vælge imellem, og du vil sikkert mene, at det er alt for svært at beslutte hvilken, du skal være medlem af. Det vil vi dog mene, er en rigtig dårlig beslutning, for du kan nemt og hurtigt indsnævre dine valgmuligheder til nogle få fagforeninger, og så bliver det meget lettere at vælge. Vi kan ikke vælge for dig, men vi kan guide dig i den rigtige retning. Fagforeninger er nemlig samlet af folk, der arbejder indenfor de samme områder, eller som har uddannelser, der delvist er sammenlignelige. Ved at samle sig i et forbund kan lige den fagforening nemlig sikre deres medlemmer et samlet branchekendskab, du ikke vil kunne få et andet sted. Med kendskab til en eller flere brancher kan den assistance, du kan få, nemlig blive meget mere konkret. Det er måske ikke så relevant, hvis du arbejder på et kontor, hvad du skal gøre, når solen bager og det er hedebølge udenfor, men det kan betyde rigtig meget for en stor gruppe af blandt andet håndværkere. Derfor er et godt råd at vælge fagforening på baggrund af det område, du arbejder indenfor, så du bliver sikret af overenskomsten, og så du kan få alle fordelene på dit arbejdsområde.

Hvad med en gul fagforening?

Med en fagforening ved de fleste af os, at der også kommer en politisk agenda. Fagforbundene og især Socialdemokratiet har historisk set været tæt forbundne, og der var engang, hvor alle arbejdere nærmest uden undtagelse stemte på liste A ved alle valg. Men de politiske ståsteder har ændret sig over tid, og alle dem, der er på arbejdsmarkedet i dag, har forskellige politiske holdninger, og dermed er der flere og flere arbejdstagere, der ikke længere mener, at båndet mellem et politisk parti og en fagforening skal være så stærkt, som det stadig er. Det har skabt grobund for det, der i daglig tale kaldes for de gule fagforeninger. De er officielt upolitiske, og du kan som medlem være sikker på, at det ikke er politik, der fylder her, men kun fagforeningsarbejdet. De kan tilbyde den samme hjælp indenfor forskellige brancher, og på den baggrund oplever de en stigning.

Så hvad skal jeg vælge?

Uanset om du foretrækker den klassiske fagforening eller en gul en af slagsen, er som sådan underordnet. For at sikre dig og dine rettigheder på arbejdsmarkedet er det vigtigste for alle arbejdstagere, at de organiserer sig. Det har været relevant i mere end hundrede år, og der er intet, der på nogen måder tyder på, at det kommer til at ændre sig. Derfor er det bedste råd, vi kan give dig med på vejen, at du ikke sparer din fagforening væk. Kun gennem fælles organisering kan gode arbejdsvilkår for alle lønmodtagere sikres både nu, men også fremadrettet. Der er blevet kæmpet for dette i generationer, og der er fortsat rigtig meget at kæmpe for.
!