Lønsikring – Få mere at leve for

Alle kan desværre havne i en situation, hvor man står uden arbejde. I nogle tilfælde vil det naturligvis være ens egen skyld, men i langt de fleste tilfælde bliver man opsagt grundet ordrenedgang eller andre forhold, som man ikke er herre over. En opsigelse sætter rigtig mange tanker i gang – hvordan skal man få økonomien til at hænge sammen, har jeg råd til at blive boende i huset og hvad med børnene? At blive arbejdsløs er meget mere end blot fraværet af en fast indkomst, selvom det selvfølgelig også har meget at sige. Du har ikke længere noget at stå op til hver morgen, kontakten med dine gode, tidligere kollegaer besværliggøres, og du skal nu til at finde et nyt arbejde, hvor du skal lære nye rutiner og en ny arbejdsgange.
Det kan virke som en frustrerende omgang at skulle igennem, og oven i hatten kommer alle de mere praktiske og økonomisk betænkninger også. Er du ikke medlem af en a-kasse, og har du aldrig været det, kan du mildest talt være på spanden. Uden et medlemskab hos en a-kasse har du nemlig som udgangspunkt ikke ret til en krone i understøttelse, med mindre du opfylder kravene til kontanthjælp. Du må blandt andet ikke have en formue på mere end 10.000 kr., hvilket kan betyde, at du må sige farvel til sommerhuset eller bilen. Kontanthjælpen er bestemt ikke nogen luksustilværelse, og det er de færreste, som kan få det hele til at løbe rundt med den relativt beskedne ydelse. Har du været fornuftig nok til at melde dig ind i en a-kasse, inden du blev arbejdsløs, har du nu som udgangspunkt ret til dagpenge, som trods alt er en betydeligt større og mere fleksibel ydelse end kontanthjælpsydelsen. Det er ikke at krav for at få dagpenge, at du ikke råder over en formue – du kan altså sagtens have massevis af aktier, en stor Audi eller et dejligt sommerhus i Sydspanien. Der vil dog unægteligt være en gruppe af danskere, for hvem dagpengesatsen alligevel ikke dækker alle de faste og uforudsete udgifter tilstrækkeligt. Går du fra et job med en indkomst på + 30.000 kr. hver måned efter skat, er det ikke sikkert, at du kan få enderne til at mødes med en dagpengesats. Er du vant til et liv i sus og dus, og vil du have svært ved at ”nøjes” med en dagpengesats i perioden, hvor du er ledig, kan det måske være en fornuftig løsning at tegne en lønsikring.

Hvordan fungerer lønsikring, og hvor meget kan jeg få?

Lønsikring kan virke en smule uigennemskueligt, men når du først har styr på de grundlæggende begreber, er det relativt nemt at se, hvad du reelt set får ud af denne type forsikring. Lad os tage et eksempel. Du er mellem 30 og 39 år, og din bruttoløn (altså din månedsløn før skat) er på 33.000 kr. Du overvejer, hvorvidt en lønsikring vil være pengene værd for dig. Du arbejder fuldtid og skal derfor have en fuldtidssikring. I tilfælde af at du bliver arbejdsløs, vil du gerne have en dækning på 1 år. Alt afhængigt af den enkelte a-kasse, din bopæl, din jobtitel og en eventuel karensperiode vil du kunne regne med helt op til 9.000 kr. ekstra om måneden, såfremt du vælger en dækning på 90 %. Disse 9.000 kr. udbetales oveni dagpengesatsen, hvorfor du vil kunne regne med en samlet indtægt på ca. 27.000 om måneden. Ovenstående beregninger vil afhænge meget af den enkelte a-kasses tilbud og beregningsmetode, hvorfor det altid kan anbefales, at du enten kontakter den pågældende a-kasse for et tilbud eller benytter deres dertilhørende online beregnere. Disse beregnere vil både fortælle dig, hvor meget du kan forvente udbetalt i kraft af din lønsikring, men også hvor meget du vil skulle betale pr. måned for denne sikkerhed. Hvor stort et beløb, du kan få udbetalt, afhænger naturligvis af, hvor stor din løn var, før du blev ledig. Jo større end løn, des højere beløb kan du få via din lønsikring. Du kan dog ligeledes forvente, at prisen på lønsikringen bliver større, jo højere en løn du ønsker sikret. Tjener du eksempelvis 70.000 om måneden før skat, vil du i princippet kunne få udbetalt op mod 39.500 via din lønsikring, så du samlet set kan opretholde en indkomst på ca. 57.500, selvom du går ledig. Prisen for så betydelig en lønsikring vil dog være tilsvarende højere, end hvis du ”bare” forsikrer en mindre del af din indkomst. Vi anbefaler dog, at du forhører dig hos en håndfuld a-kasser, så du kan danne dig et overblik over, hvilke muligheder du har, og hvor meget du kan få.

En ekstra forsikring mod arbejdsløshed

Som nævnt vil dagpengesatsen i de fleste tilfælde dække de udgifter, der er forbundet med at gå ledig i en periode. Lever du en nogenlunde normal tilværelse, og har du hverken kone/mand eller børn, vil du sandsynligvis kunne få udgifter til at være lig med indtægter. Du skal dog ikke regne med, at livet på dagpenge er nogen dans på roser – snarere tværtimod. Selvom dagpengesatsen er at foretrække over kontanthjælpen, er det trods alt stadig de færreste, som foretrækker denne ydelse frem for et fast arbejde og en stabil månedlig indkomst. Det er ikke sikkert, at du skal vende hver en krone for at kunne få dagpengesatsen til at slå til, men noget ophold på D’Angleterre bliver det nok heller ikke. Du skal se dit medlemskab i en a-kasse som en grundlæggende forsikring mod ledighed. Er du medlem af en a-kasse, har du som udgangspunkt krav på at få udbetalt dagpenge, så længe du opfylder de betingelser, der er tilknyttet denne ydelse. Du kan hverken få en lavere eller højere dagpengesats, uanset hvilken a-kasse du er medlem af – dagpengesatserne er fastsat ved lov af Folketinget, og det er således udelukkende her, at rammerne for ydelsen fastsættes. På dette punkt er alle a-kasser altså lige gode, idet du har krav på nøjagtig den samme ydelse i kroner og øre alle steder. Det betyder dog langt fra, at det er ligegyldigt, hvilke a-kasse du ender med at vælge. Der kan være mange andre forhold, som kan og bør spille ind på dit valg af a-kasse – en af disse ting er fx tillægsydelser såsom netop lønsikring. Lønsikring er et relativt nyt fænomen, som flere a-kasser efterhånden har taget til sig og tilbyder deres medlemmer. Hvor dagpengene er den grundlæggende og fundamentale forsikring mod arbejdsløshed, bør lønsikring anses som værende en ekstra tillægsforsikring, som bør overvejes, såfremt du frygter, at dagpengeydelsen ikke er tilstrækkelig. Hvorvidt du har behov for lønsikring, beror på en række konkrete forhold, som er unikke for lige netop din situation. Du skal blandt andet kigge på din tidligere løn, dine samlede udgifter og dit ønske til dit månedlige rådighedsbeløb. Kan du konstatere, at din tidligere løn langt overstiger dagpengeniveauet, og er det åbenlyst, at dine udgifter langt overstiger dagpengesatsen, kan lønsikring umiddelbart være en mulighed for dig. Lønsikring kan også være et oplagt valg for dig, som ikke vil gå på kompromis med din levestandard, bare fordi du er ledig.

Hvor finder jeg a-kasser, som tilbyder lønsikring?

Lønsikring har i de senere år for alvor taget markedet med storm, og der er i dag enormt mange danskere, som har set fordelen i denne ekstra forsikring, der kan gøre ledigheden en smule mere tålelig. Selvom det naturligvis aldrig er rart at være arbejdsløs, kan denne ekstra ydelse hver måned gøre en stor forskel på din tilværelse, og der er heldigvis en del a-kasser, som efterhånden tilbyder denne form for ”løn forsikring”. Her på DFF-S.dk har vi samlet samtlige a-kasser i Danmark, så du nemmere kan få et godt overblik over, hvilke muligheder du som lønmodtager har for at sikre en fornuftig indkomst i tilfælde af arbejdsløshed. Du kan via vores hjemmeside besøge de enkelte a-kasser og undersøge, hvorvidt de tilbyder nogen form for lønsikring. Du vil hurtigt opdage, at alle de større a-kasser i Danmark tilbyder deres medlemmer en lønsikringsordning, herunder 3F, FOA og FTF. Benyt vores hjemmeside til at finde den a-kasse, der både kan give dig det bedste tilbud ift. kontingent og lønsikring. Vi har gjort det nemt at sammenligne de enkelte a-kasser, så du ikke bare får den laveste pris, men også en a-kasse med tilfredse kunder og en masse ekstra såsom karriererådgivning, hjælp til jobsøgning og naturligvis lønsikring. Vi anbefaler altid, at du grundigt overvejer dit valg af a-kasse, og dette råd gælder også, hvis du er på udkig efter et godt tilbud på lønsikring – vælg med omhu og omtanke.

Ikke kun for direktøren – skattefradrag gør det billigere

Du tror måske, at lønsikring kun kan betale sig, hvis du tjener mange penge hver måned. Dette kunne dog ikke være længere fra sandheden – lønsikring er ikke kun en attraktiv tillægsforsikring for direktøren eller bankchefen. Lønsikring kan rent faktisk være et meget fornuftig supplement til dagpengene for de fleste danskere, hvis man ikke er i stand til at skrue ned for sit forbrug eller selv spare op til eventuel arbejdsløshed. Uanset hvor meget du tjener, kan en lønsikring være en god idé. Jo mindre du tjener, des mindre vil dit kontingent nemlig også være, og selv et par tusind kroner mere om måneden kan gøre en stor forskel i en stram økonomi – især hvis du har mange fast udgifter, som du ikke bare kan komme uden om. Ydermere er det vigtigt at huske, at dine udgifter til lønsikring naturligvis kan trækkes fra i skat, hvilket gør investeringen endnu mere givtig. Selvom du således betaler 100 kr. om måneden for din lønsikring, vil du ”kun” ende med at betale ca. 68 kr. i sidste ende. Dette skyldes det ligningsmæssige fradrag, du har ret til. De resterende 32 kr. vil således blive modregnet i din skattepligtige indkomst, hvorfor du altså vil betale en mindre del af din indkomst i skat.

Hvornår skal jeg overveje lønsikring?

Inden du beslutter dig for, hvorvidt lønsikring er noget for dig eller ej, er der en række forhold, du bør kigge på. Generelt set er det en rigtig god idé at lægge et budget over dine indtægter og udgifter – også selvom du ikke har udsigter til at en opsigelse. Med dette budget i hånden er det meget nemmere at vurdere, hvor stort dit behov for lønsikring er eller ikke er. Hvis dagpengesatsen mere eller mindre dækker samtlige omkostninger, er der som udgangspunkt ingen grund til at overveje en lønsikring. Målet er dog ikke, at dit budget skal gå i 0. Vi anbefaler nemlig, at du i dit budget også tager højde for uforudsete omkostninger, selvom det kan være vanskeligt. Når alle dine kendte og faste udgifter er betalt, bør du gerne have penge tilovers, så du også har råd til en tur forbi mekanikeren, eller hvis tandlægeregningen pludselig bliver dyrere end først antaget. Hvis du ikke har et passende rådighedsbeløb, når alt er betalt, kan det måske alligevel være en idé at overveje en lønsikring. Hvis dit budget viser, at indtægter og udgifter ikke hænger sammen på dagpengesatsen, er næste skridt, at du kortlægger hvor stort dit behov egentlig er. Her anbefaler vi, at du benytter følgende fremgangsmåde:
  • Hvordan ser min jobsituation ud?
  • Hvor stort et indkomsttab kan jeg se frem til, hvis jeg bliver ledig?
  • Kan jeg mindske mine udgifter eller ej?
  • Kan jeg på andre måder øge mine indtægter?
  • Opsparing contra lønsikring
Det er svært at konkludere, hvorvidt du bør overveje lønsikring, uden at vide hvor stor sandsynligheden er for, at du bliver ledig. Denne risiko afhænger af din stilling, din uddannelse, erfaring og andre kvalifikationer. Der er mange forhold, som spiller ind i denne vurdering, og der vil altid være en række konkrete omstændigheder, som kan have en betydning. Arbejder du i et job, hvor risikoen for at blive opsagt er nærmest ikkeeksisterende, har du ikke umiddelbart et presserende behov for at tegne en lønsikring. Omvendt vil du måske være godt tjent med en lønsikringsordning, såfremt du er ansat i en branche eller stilling, som nemt kan erstattes/automatiseres, eller i en virksomhed, som har det svært. Er du usikker omkring din jobsituation, kan du altid få rådgivning og vejledning hos din a-kasse, som med sikkerhed gerne vil hjælpe dig med at vurdere, om du har et behov for lønsikring. Som tidligere nævnt er det meget vigtigt, at du har et overblik over, hvor stort et indkomsttab du kan forvente, såfremt du bliver ledig i morgen. Vurderer du, at tingene ikke kan løbe rundt på dagpenge, bør du tage et kig på dit budget og se på, om det er muligt at spare penge på nogle af dine udgiftsposter. Måske kan du flytte i en billigere lejlighed eller droppe den ugentlige bytur? Har du et stort hus og en bil, som koster mere end den gennemsnitlige danskers årsløn, er det dog ikke sikkert, det er muligt at skære så meget ind til benet, at ”kabalen” går op. Har du ligeledes ingen muligheder for at supplere dine dagpenge via andre indtægtskilder, lader der ikke til at være luft nok i den økonomi til en periode med arbejdsløshed. En anden ting, som er det vigtigt at højde for, er, om det måske bedre kan betale sig for dig at spare op frem for at have en egentlig lønsikring. Tjener du nok til, at du kan lægge penge til siden til dårligere tider, er det måske at foretrække. Det kan dog være svært, og der er ikke mange, som tænker på muligheden for ledighed i deres budgetplanlægning, hvorfor lønsikring skal ses som et alternativ til din egen opsparing. Med en lønsikring slipper du for at sætte en del af din løn til side hver måned – du betaler blot lidt ekstra i a-kasse kontingent, alt efter hvor høj en dækningsgrad du har brug for.

Dette skal du være opmærksom på

Der er nogle få ting, du skal være opmærksom på, inden du investerer i lønsikring hos din a-kasse. Som altid råder vi her hos DFF-S.dk, at du grundigt læser aftalevilkårene igennem, så du undgår ubehagelige overraskelser. Der er ingen, som ønsker at opdage, at de alligevel ikke har krav på lønsikring, hvis de bliver opsagt eller fyret. Tag derfor en grundig snak med den a-kasse, du er i dialog med, hvad der gælder og ikke gælder i forhold til din specifikke aftale. På denne måde undgår du at købe katten i sækken, hvilket man først opdager, den dag man faktisk får brug for det. Generelt er der en række ting, du bør gennemgå din aftale om lønsikring for. Den vigtigste ting i forbindelse med en aftale om lønsikring er, hvor stor en dækning du ønsker. Dækningen er udtryk for den procentdel af din tidligere løn, som du forsikrer. Typisk vil du kunne forsikre mellem 50 og 90 %. Når du lægger lønsikringsydelsen sammen med dagpenge satsen vil du således have mellem 50 og 90 % af din tidligere løn om måneden. Du skal gøre op med dig selv, hvor stor en dækning du har brug for. Er dit budget i forvejen meget stramt, selvom du er på fuldtid, vil en højere dækning være at foretrække, såfremt du skulle blive ledig. Har du derimod en smule mere luft i budgettet, kan du måske nøjes med en relativt lavere dækning. Dette vil afhænge af din konkrete situation. Du vil tilsvarende skulle betale en højere forsikring hver måned, hvis du vælger en højere dækning. Er du interesseret i at tegne en lønsikring, bør du også være opmærksom på de enkelte a-kassers udbetalingsloft. Dette er en grænse for, hvor meget du kan få udbetalt om måneden. Maksimumsbeløbet er særligt relevant for dig, som sidder i et velbetalt arbejde – du risikerer simpelthen ikke at kunne opnå optimal dækning grundet dette udbetalingsloft. En sådan begrænsning vil fremgå i aftalebetingelserne. De fleste a-kasser kræver også, at du har opbygget anciennitet, førend du har krav på at få udbetalt penge fra din lønsikring. Typisk vil du skulle have haft og betalt for selve lønsikring i 6 til 12 måneder, før du som ledig kan gøre krav på at få udbetalt forsikringsydelsen. Det er altså umiddelbart for sent at tegne en lønsikring i dag, hvis du har udsigt til at være ledig om en måned, men forhør dig eventuelt hos a-kassen om dine muligheder. Afslutningsvist bør det også nævnes, at a-kasserne og diverse forsikringsselskaber også har begrænsninger i forhold til, hvor gammel du som lønmodtager må være, for at du kan tegne en lønforsikring. Er du oppe i alderen, er det altså ikke sikkert, at denne ordning er tilgængelig for dig. Grænserne varierer fra mellem 53 og 64 år, og er du ældre end dette, vil du således ikke have mulighed for at tegne en lønsikring. Der er ligeledes begrænsninger for, hvornår lønsikringen ophører. Dette spænder typisk imellem 60 og 65 år, hvorfra din lønsikring altså vil frafalde og ikke længere dække dig i tilfælde af ledighed.

Lønsikring er mere populært end nogensinde før

Lønsikring er et relativt nyt fænomen, men det lader til, at danskerne efterhånden har fået øjnene op for potentialet, der gemmer sig bag denne forsikring mod ledighed. Ifølge en opgørelse fra Forsikring & Pension er der blevet næsten 100.000 flere danskere med privat forsikring mod arbejdsløshed fra 2011 til 2014. Det er altså tydeligt, at både individuelle og kollektive lønsikringer er blevet mere udbredte – en trend, der er til at tage og føle på, og i fremtiden vil vi sandsynligvis se denne udvikling fortsætte. Alt tyder i hvert fald på, at lønsikring er kommet for at blive. Du kan frit benytte vores hjemmeside til at gennemgå samtlige a-kasser i Danmark og se, hvor du har mulighed for at tegne en attraktiv lønsikring. Det er under alle omstændigheder en mulighed, som er værd at overveje – især hvis din økonomi på nuværende tidspunkt ikke kan håndtere tabet af din faste indtægt. De færreste vil være foruden deres forsikringer, når det kommer til hus, bil og hund – hvorfor ikke forsikre din økonomi med en billig og omfattende lønsikring, så du ikke er helt på fallittens rand i tilfælde af en opsigelse? Tegn en lønsikring i dag, og få mere at leve for.
!