Forskning

Hvilke a-kasser kan og bør man vælge, når man er beskæftiget med forskning?

Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan være beskæftiget med forskning som arbejde, og dertil er det vigtigt, at man vælger den rigtige a-kasse. Ofte hænger undervisning og forskning uløseligt sammen og på grund at dette, er der flere af de traditionelle a-kasser, som har kombineret disse to elementer i forbindelse med en effektiv sagsbehandling. Derimod er der dog også forskere, som ikke har undervisningsdelen med i sin dagligdag, og for disse er det ofte ikke samme a-kasse, som man skal henvende sig til. I nedenstående afsnit vil du blive præsenteret for en effektiv guide, hvormed du kan få indblik i, hvilke a-kasser der henvender sig til de forskellige scenarier.

De traditionelle a-kasser – Lærernes A-kasse og Akademikernes A-kasse

Forskere rundt omkring i de forskellige brancher har altid haft to centrale og traditionelle a-kasser, hvorfor de gennem deres faglige erfaring også er bekendt med de udfordringer, som faggruppen for forskning har. Dette betyder, at de er kompetente på en faglig måde i deres sagsbehandling, og det er ofte nemmere at have disse som samarbejdspartnere, når målet er at komme ud af ledighed og tilbage i beskæftigelse. Udgangspunktet for de to a-kasser er dog, at det er en sammenslutning, hvorved forskning og undervisning ses i lyset af hinanden. Dette ses i den sammenhæng, at det ofte er professorer på de videregående uddannelse, der også har til arbejdsopgave at forske i det område, de også underviser i.

Den første faglige a-kasse, man med fordel kan overveje, er Lærernes A-kasse. Lærernes A-kasse har primært fokus på undervisningsdelen, men som nævnt ovenfor er dette element også tit en del af forskernes arbejdsopgaver. Derfor er Lærernes A-kasse et aktuelt valg af a-kasse for forskere, der samtidig underviser. Denne a-kasse er nemlig muligvis den a-kasse på hele markedet, som har størst erfaring med netop denne målgruppe. Dette har a-kassen arbejdet med i over 30 år, hvor den dagligt har sagsbehandlet blandt sine 78.000 medlemmer. Disse medlemmer findes i alle områder af skole- og undervisningssystemet, og der er både medlemmer fra den offentlige- og den private sektor. For forskningsdelen har a-kassen en del medlemmer, som er beskæftiget og forsker hos AMU-centrene, produktionshøjskolen og institutioner for specialundervisning. Her har a-kassen således stor erfaring med sin sagsbehandling og er bekendt med de udfordringer, der er for netop disse fagområder – dertil også den forskende funktion. For mange af underviserne og professorerne er det nemlig forskningsdelen, der har deres største interesse, og derfor er det også vigtigt, at a-kassen har denne viden med i bagagen, når lønmodtagerne leder efter nye græsgange. Lærernes a-kasse giver også nogle fantastiske sparringsmuligheder på tværs og internt i brancherne, som medlemmerne kan bruge til at udvikle deres personlige- og faglige kompetencer. Et medlemskab hos Lærernes A-kasse koster 432 kr. om måneden og er dermed et af de billigste kontingenter på markedet. For denne månedlige ydelse får man alle medlemsfordelene, og man har således fået en sparringspartner, som har dine interesser for øje.

En anden a-kasse, som har et fordelagtigt program for forskere, er AKA – Akademikernes A-kasse. Her har man specialiseret i de højere uddannelser, og det er da også ofte i denne gruppe, at forskerne udspringer fra. For mange af de professorer og lektorer, der arbejder inden for eksempelvis humaniora, er AKA også et mere effektivt valg end eksempelvis Lærernes A-kasse, idet AKA arbejder tæt sammen med fagforeninger med samme målsætning og målgruppe, som eksempelvis Djøf. Akademikernes A-kasse er også en af de a-kasser, som tilbyder deres medlemmer mest i form af rådgivning og udviklende arrangementer. Dette ved man fra erfaring, er en effektiv indgangsvinkel til en konstruktiv sagsbehandling, og derfor har man lagt meget vægt på, at man kan tilbyde netop dette til sine medlemmer. For forskere er AKA også en af de mest effektive a-kasser, idet den har adgang til netværk og sparring internt mellem a-kassens medlemmer. Disse sparringsmuligheder fås oveni den almindelige a-kasse, og dette fås til markedets billigste pris. AKA er den billigste a-kasse på markedet, og for bare 427 kr. om måneden kan man få et medlemskab hos AKA.

En tværfaglig a-kasse, som også har fokus på faggruppen for forskere – FTF-A

Når det kommer til de tværfaglige a-kasser, har man som udgangspunkt frit valg mellem markedets mange udbydere. Hver a-kasse har sine egne faglige kompetencer, men generelt er der en mere alsidig tilgang til det at være a-kasse. Selvom dette er udgangspunktet, er der dog generelt nogle a-kasser, som virker mere attraktive end andre, og dette gælder også i forhold til faggruppen for forskere. Her er der i særdeleshed én a-kasse, som har en bred vifte af kompetencer og samtidig har den specifikke erfaring fra dele af forskningsområdet.

FTF-A er navnet på den tværfaglige a-kasse, der har mest erfaring med faggruppen for forskning. Denne a-kasse har ageret a-kasse i mange år, og med sine ca. 135.000 medlemmer har a-kassen også en del medlemmer, der til dagligt arbejder med forskning – både i kombination med undervisning og som selvstændig arbejdsopgave. Er man også underviser, får man adgang til et netværk af undervisere, som har et omfang på hele 11.000 medlemmer fra hele landet. FTF-A har også en lokal tilstedeværelse i alle landets regioner. Dette betyder i praksis, at a-kassen kender til de lokale forhold og udfordringer og dermed giver en mere involveret sagsbehandling. Medlemskab hos FTF-A koster 435 kr. i måneden, og det er således også en af markedets billigste kontingenter overhovedet. Inden for de tværfaglige a-kasser bliver det ikke billigere end dette, og man får generelt rigtig meget for pengene.

For resten af de tværfaglige a-kasser skal det huskes, at alle har deres særegnede indgangsvinkel til arbejdet som a-kasse, og dette bør som minimum tages med i overvejelserne, før man skal vælge. Selvom det er nemt at skifte a-kasse, kan det stadig være frustrerende og risikabelt, da man risikerer at miste sin anciennitet – dog ikke hvis skiftet foretages korrekt. Vælger man en tværfaglig a-kasse, er man dog sikker på, at man kan få hjælp. Ingen opgave eller udfordring er for stor eller specifik, men her arbejdes med det hele. Dertil er sagsbehandlingen da også mere overfladisk, idet den overordnet set har fokus på de personlige færdigheder frem for de faglige. Er man ikke underviser, samtidig med at man er forsker, kan det også være mere fordelagtigt at vælge den tværfaglige a-kasse, idet denne ikke lægger så stor vægt på undervisningsdelen, men derfor kun hjælper dig, ud fra en betragtning om at du kun er forsker og enten lønmodtager eller selvstændig.

Overordnede ting man bør overveje, før man vælger a-kasse

Den absolut vigtigste ting at have in mente, når man skal vælge a-kasse, er, at man er indforstået med sine forventninger for a-kassen. Ved man ikke, hvad man forventer at få fra sin a-kasse, er det umuligt at vælge den rigtige, og man ender i stedet med en a-kasse, som har sin kernekompetence et andet sted end det ønskværdige. Disse forventninger kan være i forhold til alt fra tillægsydelser til faglighed, og man kan nemt få et overblik over a-kasserens fordele og ulemper, hvis man besøger a-kassernes hjemmeside eller tager udgangspunkt i de mange information, der findes på vores hjemmeside.

Faglighed er generelt vigtigt for enhver effektiv sagsbehandling. Men det er dog vigtigt at huske, at alle a-kasser stiller med en eller anden form for faglighed. De fleste a-kasser har set branchernes udfordringer, og fra denne erfaring har de opbygget et bredt kendskab til rigtig mange faggrupper. Således kan man altså godt overveje at vælge en tværfaglig a-kasse eller en a-kasse med fokus på eksempelvis de akademiske uddannelser, idet også disse har set forskernes brancheforhold før. Begge har de muligvis lige så stor repræsentation i forskningsverdenen, som de branchespecifikke a-kasser med fokus på undervisning har. Ofte skulle man nemlig bare tro, at en a-kasse, som er branchespecifik, er bedre end de tværfaglige, men hvor de traditionelle a-kasser har faglighed, er de tværfaglige særdeles alsidige. Samtidig med dette er de ofte bredere repræsenteret i lokalområdet, og man kan således forsikre sig ved, at a-kassen har kendskab til de lokale forhold. Denne viden og erfaring kan ofte være lige så effektiv og afgørende som faglighed, og i mange tilfælde er det også i højere grad netop denne viden, der har størst betydning. De branchespecifikke a-kasser har dog i sidste ende i højere grad overenskomster og samarbejder med de fagligt relevante brancheorganisationer og virksomheder. Dermed er det tit en nem indgangsvinkel til virksomheden og det nye forskerjob, at man kan finde jobtilbuddet gennem a-kassens database. På denne måde skabes en fortrolighed omkring kvaliteten af både jobbet og den jobsøgende, som ikke kan fås på andre måder. Man er nemlig sikker på, at a-kassen ikke slår job op, som ikke er aktuelle og relevante, og samtidig er man også sikker på, at a-kassen sørger for kompetente og fagligt uddannede ansøgere, som ikke mangler de fornødne kvaliteter, når det kommer til et arbejde som forsker.