Ingeniør
Hvilke a-kasser kan jeg vælge, hvis jeg er uddannet og beskæftiget som ingeniør?
Er du beskæftiget som ingeniør, er det vigtigt, at du er særdeles opmærksom på dine muligheder, når du vælger a-kasse. Dette gælder generelt for alle lønmodtagere, men i særdeleshed for ingeniører, der har et væld af valgmuligheder, når det kommer til valg af a-kasse. Nedenfor har vi samlet nogle af de muligheder, du har som ingeniør.
Den traditionelle a-kasse med fokus på ingeniøren – AKA (tidligere IAK)
Generelt deler vi de danske a-kasser op i to overordnede hovedkategorier; de traditionelle- og de tværfaglige a-kasser. Hvor de traditionelle a-kasser beskæftiger sig med bestemte faggrupper alene, og hvor de tværfaglige a-kasser ikke har nogen branchespecifik begrænsning eller egentlige tilhørsforhold, men derfor indtager medlemmer fra enhver branchen og stillingsbetegnelse. Som ingeniør har man, som enhver anden faggruppe, valgfrihed, når det kommer til valg af a-kasse, og for denne valgfrihed er der en række potentielle kandidater, som er særdeles attraktive for netop ingeniøren. Hos både de traditionelle og de tværfaglige a-kasser er der nogle aktuelle kandidater, som har forskellige fordele og ulemper. Disse vil du blive gjort bekendt med nedenfor, hvor vi har opstillet de a-kasser, som blandt andet har fokus ingeniørerne og kan hjælpe dem i kampen mod ledighed.
Førhen var det ikke svært at vælge a-kasse, når man var ingeniør. Hertil var der nemlig IAK, forkortelsen for Ingeniørenes A-kasse, som alene havde erfaring med og fokus på at sagsbehandle de ingeniøruddannede lønmodtagere på arbejdsmarkedet. IAK er i dag fusioneret med Akademikernes A-kasse, hvorfor det må være denne, der er den umiddelbare kandidat for ingeniører i alle brancher og fag. Her har man beholdt den erfaring, som IAK havde brugt flere årtier på at opbygge, og man har således også vedligeholdt den skare af ingeniører, som før fusionen udgjorde knap 70.000 medlemmer. Dette program har man videreudviklet således, at man i dag kan få faglig sparring, hvorend man bor i landet. Med mere end 200.000 akademisk uddannede medlemmer har AKA nemlig lokal repræsentation i alle landets regioner, og man kan dermed få lokal rådgivning, uanset hvor man bor. Med AKAs faglige erfaring med ingeniøruddannelserne har denne a-kasse muligvis det bedste grundlag for at give ingeniørerne en faglig kompetent vejledning, og med opsætningen fra IAK in mente, har AKA samarbejder på tværs af faggruppens interesseorganisationer. Ingeniøruddannelsen er da også en akademisk uddannelse i sig selv, hvorfor man som medlem af denne også får en generel vejledning. Denne vejledning bygger på AKAs mange års erfaring som a-kasse, og den giver også mulighed for, at man kan udforske sine karrieremuligheder med en kompetent sparringspartner, som har en mere alsidig indgangsvinkel til de akademisk uddannede. Et kontingent hos AKA er blandt landets billigste, uanset om man kigger på de traditionelle eller de tværfaglige a-kasser. For den nette sum af 427 kr. om måneden får man andel i a-kassens mange medlemsfordele, og som ingeniør er disse bestemt ikke at kimse af, idet disse bygger på erfaring fra Danmarks mest fagligt kompetente sparringspartner for faggruppen.
Er man ingeniør inden for byggefagene, kan man også vælge en mere branchespecifik a-kasse, som eksempelvis Byggefagenes Arbejdsløshedskasse. Her har man fokus på byggefagene, og er man eksempelvis ingeniør, som arbejder med konstruktion af huse, så kan man med fordel vælge BFA, hvor fagligheden og brancheorienteringen er i top. Dermed kan man få sparring på tværs af branchen, og man har mulighed for at få en bredere orientering om, hvad der ellers sker i de andre faggrupper, som også hører under byggefagene. Byggefagenes a-kasse er blandt de dyreste på markedet, hvorfor man må betale 482 kr. om måneden i kontingent. Men dertil får man således også en faglig vejledning, som er et resultat af den erfaring og ekspertviden, a-kassen har på netop dette fagområde.
Tværfaglige a-kasser, der også har et særegent fokus på ingeniøren
Da IAK fusionerede med Akademikernes A-kasse blev det mindre populært at samle alle ingeniørerne ét sted. Således var det nemlig ikke så ”loyalt” at vælge AKA, som nu repræsenterede IAKs medlemmer, men man havde i større grad frit valg til at vælge efter ens egne, personlige behov. Her blev et populært alternativ de tværfaglige a-kasser, som i stor stil kunne formå at repræsentere enhver faggruppe og stilling i sin sagsbehandling. Samtidig med dette havde de ikke det samme faglige fokus, og sagsbehandlingen bærer således præg af en mere involveret dialog.