Min A-kasse
Min A-kasse er en tværfaglig A-kasse, der er begrænset til kun at have medlemmer, som er lønmodtagere. Her er plads til enhver faggruppe, og A-kassen sætter en dyd i at være alsidig på alle leder og kanter. Min A-kasse er i realiteten et resultat af en fusion fra 2010, hvor 3 tidligere A-kasser slog sig sammen under et tag, her har man samlet erfaringer fra forskellige arbejdsområder, og A-kassen har i dag over 75.000 medlemmer fra alskens brancher og stillinger.
Den tværfaglige erfaring samt det kendskab A-kassen har til branchen har rødder mere end hundrede år tilbage i tiden, hvorfor Min A-kasse betragtes som værende landets ældste A-kasse. Denne erfaring giver sig til kende i de tilfredshedsundersøgelser, der er lavet omkring A-kasser, hvor Min A-kasse er kåret som værende kundernes favorit i år 2005, 2007 og 2009.
En effektiv ledighedsproces
Min A-kasse er godt klar over, at det ikke er rart at være ledig, idet man således ikke har noget økonomisk grundlag. Derfor har A-kassen stor fokus på at orientere deres medlemmer om vigtigheden ved lønsikring, hvilket A-kassen muligvis også er en af markedets bedste til. Både hjemmesiden samt supporten har en nem adgang for medlemmerne, og man er ikke i tvivl om sin sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed. Foruden en effektiv orientering omkring dagpenge og efterløn på dansk har Min A-kasse lavet en informationsside på svensk og en på engelsk, så selv kunder, der ikke kan forstå det danske sprog, kan få indsigt i vigtigheden af at være medlem af en A-kasse. Denne oversættelse er et klart produkt af A-kassens alsidighed, og den fortæller noget om, hvor meget man gør ud af, at A-kassen skal være for alle lønmodtagere – danske som udenlandske.
Hos Min A-kasse er der foruden lønsikring fokus på socialpolitik. Her kan man få direkte rådgivning telefonisk eller gennem et personligt møde, hvorved man kan få svar på spørgsmål angående sociallovgivningen og/eller arbejdsløshedslovgivningen, så man aldrig er i tvivl om sine rettigheder eller pligter. Her kan også vejledes omkring de konkrete forhold, der gør sig gældende, i netop din ansættelseskontrakt, så du heller ikke er i tvivl om, hvilke vilkår du bliver ansat under. Denne vejledning er særlig vigtig hos Min A-kasse, der gennem mange års erfaring ved præcist hvilke forhold, der er særdeles vigtige i henhold til ansættelse, således man ikke bare godtager det første og det bedste job, men samtidig er kritisk over for de konkrete ansættelsesforhold. Det er da også i forbindelse hermed, at A-kassen har ført kampagnen ”Undskyld Danmark, jeg er arbejdsløs”, da de ikke mener, det er den arbejdsløses skyld, at denne er arbejdsløs, og at denne person derfor ikke har pligt til at lade sig nøje.
For at understøtte de ovenstående argumenter er det vigtigt at understrege, at Min A-kasse har en særdeles social tilgang i sin service til sine medlemmer. Hele vejen igennem er der fokus på et gennemsigtigt og oplyst samarbejde, hvor alle parter er fuldt ud orienterede om, hvorfor det er essentielt at have en A-kasse. Her er det individet/medlemmet, der er i centrum, og alle de services, der tilbydes, er indrettet efter dennes behov, og det samme gælder de udfordringer, denne har i sin beskæftigelsessituation. Dette gælder såvel rådgivning som i forhold til de kurser og arrangementer man tilbydes. Denne erfaring er udviklet gennem kundeerfaring, og er derfor allerede afprøvet og godkendt af arbejdsmarkedet.
Min A-kasse er en tværfaglig og udbredt a-kasse
Den mest essentielle fordel ved Min A-kasse er dens alsidighed. Min A-kasse er spredt ud over hele landet, og der er ingen branche eller kvalifikation, som A-kassen ikke er repræsenteret i. Dette ses blandt andet i det faktum, at A-kassen agerer i samarbejde med utallige brancheorganisationer, som sammen er med til at sikre en stærk position og et stærkt udgangspunkt, når man skal ud og søge job eller udvikle sig generelt. A-kassen forstår sig på ledighed og har gennem mere end hundrede år arbejdet på at bekæmpe netop dette. Derved har de også lært, at man ikke bekæmper ledighed gennem hast, men at man bekæmper ledighed ved at sammenkoble den enkelte person med dennes drømmejob. Derfor er det så vigtigt for Min A-kasse at fastslå sine holdning til jobsøgning – man skal aldrig lade sig nøje.
Fysisk er Min A-kasse lokaliseret i mere eller mindre alle større danske byer som Aalborg, Aarhus, Middelfart og København. Således er det muligt at komme i kontakt med en af A-kassens kontorer, lige meget hvor i landet man befinder sig. Dette er også vigtigt at tage med i betragtningen, selvom man for det meste kan klare A-kassens samtaler over telefon, idet man således også nemmere kan deltage i organisationens arrangementer, uden at skulle køre hundredevis af kilometer.
Konklusion
For at opsummere de omstændigheder, der gør Min A-kasse exceptionel, er det vigtigt at understrege A-kassens individuelt orienterede sagsbehandling er usædvanlig effektiv hos Min A-kasse, isæt når man tænker på den alsidighed, der er forbundet med A-kassen – alle lønmodtagere kan være med – og alligevel formår de at lave en succesfuld og individuel sagsbehandling, som har grundlag i hunderede års erfaring og udvikling.
Et andet fantastisk element, som Min A-kasse vægter højt, og som er taget godt imod af A-kassens medlemmer, er den effektive og informative tilgang, som A-kassen har i henhold til sin primære funktion – at udbetale dagpenge. Her har de udviklet en hjemmeside, hvorpå man nemt og overskueligt kan finde alle de informationer, man skal bruge, når man er i en situation, hvor man skal have dagpenge. Denne overskuelighed ses ikke mange andre steder på markedet, og den er derfor utrolig brugervenlig for de lønmodtagere, som ikke har meget til overs for politiske tilhørsforhold eller karriereorienteret videreuddannelse, men i stedet bare skal bruge en A-kasse, som er til stede, når ledigheden trænger sig på. Det er da også af denne grund, at A-kassen har presset kontingentet i bund, og at det dermed er blandt landets billigste medlemsskaber. Ved ikke at skulle betale til alle mulige politiske interesseorganisationer, betaler man således kun til de forhold, som egentligt er A-kassens kerneområde – nemlig udbetaling af dagpenge i tilfælde af ledighed og efterløn.