Motion og Idræt

Hvilke a-kasser kan jeg vælge imellem, hvis jeg er beskæftiget med motion og idræt?

Som lønmodtager eller selvstændig, der arbejder med motion og idræt, kan det være svært at gennemskue, hvilken a-kasse der er henvendt til ens faggruppe. Der findes i Danmark omkring 25 a-kasser, og alle har de forskellige kompetencer i forhold til rådgivning og vejledning af sine medlemmer. For at opnå faglig og professionel hjælp skal man således vælge en a-kasse, som har erfaring og kendskab til branchen, og som dermed kan yde en tilfredsstillende og tilstrækkelig sagsbehandling, således at man ikke er ledig længere end højst nødvendig.

Traditionel eller tværfaglig a-kasse?

Når man arbejder med idræt som arbejde, vil man ofte være medlem af Danmarks Idrætsforbund, som er fagforeningen, der samler både atleter, trænere osv. under en forening, der kæmper for bedre vilkår for disse. Danmarks Idrætsforbund samarbejder ikke med nogen a-kasse, og det kan dertil yderligere konstateres, at der ikke er nogen a-kasse, som tager sig specifikt af motion og idræt. Dette faktum betyder i praksis, at der ikke er nogen af de traditionelle a-kasser, som er eller kan være et ideelt valg for folk, der arbejder med motion og idræt, idet disse ikke omfattes af de branchespecifikke idealer, som kræves for medlemskab af denne form for a-kasser.

Derfor må man i stedet vælge en af de tværfaglige a-kasser, hvortil der ikke er krav om, at man skal være beskæftiget i bestemte brancher eller have bestemte tilhørsforhold. Disse a-kasser er i princippet åbne for alle, og de har således primært den ”generelle” a-kasseopgave for øje. Når dette er sagt, har de tværfaglige a-kasser ofte en lige så effektiv sagsbehandling, som de branchespecifikke har, og dette er på grund af den alsidighed, som netop de tværfaglige a-kasser har. Hos de tværfaglige a-kasser er det da også i højere grad det enkelte individ, der er i centrum, og på grund af forskelligheden blandt a-kassernes medlemmer har man i højere grad fokus på den personlige sagsbehandling. For mange kan denne ligefrem være at foretrække frem for at skulle sagsbehandles gennem kurser og oplæg. Som lønmodtager eller selvstændig i faggruppen for motion og idræt har man frit valg, når det kommer til tværfaglige a-kasser, og man skal således vælge ud fra de kriterier, der er vigtig for din personlige sagsbehandling. Er du eksempelvis funktionæransat, vil det nok være fordelagtigt at melde dig ind i Frie Funktionærer, hvor det er dette specifikke ansættelsesgrundlag, som er i fokus for en effektiv sagsbehandling. Er man derimod fokuseret på at få en billig, men alligevel effektiv a-kasse, der er til stede i lokalsamfundet, kan det være aktuelt at vælge FTF-A, som er landets billigste tværfaglige a-kasse. Kontingent hos FTF-A koster kun 435 kr. om måneden, og her får man altså meget for pengene. Selvom a-kassen er billig, har den med mere end 135.000 medlemmer en bred vifte af kompetencer som sagsbehandler, hvilket ikke må undervurderes. Som a-kasse er man nemlig ofte den nøglefunktion, som sikrer, at man kommer tilbage i beskæftigelse, og er a-kassen således god til dette, er det pr. definition en god a-kasse.

Adservice Comparison Feed: Could not find feed with ID "ss-default"

Den tværfaglige a-kasse er dog altid en yderst professionel samarbejdspartner, og alle har de effektive procesprogrammer, som er målrettede imod at få deres medlemmer i arbejde eller anden form for beskæftigelse. Ofte har de dog nøgleområder, hvorpå de er mere erfarne og bekendte med disses indgangsvinkel og udfordringer. Dertil er det altid fordelagtigt at vælge denne a-kasse, hvis man tilhører disse fagområder, men er man i faggruppen for motion og idræt, er der ingen a-kasse, som har dette som nøgleområde. Derfor er det i stedet den praktiske sagsbehandlingsproces, og de tillægsydelser der tilbydes hos a-kasserne, der skal vælges imellem. Ofte kan det være fordelagtigt at vælge en a-kasse, som ikke har tilknyttet nogen fagforening. På denne måde bliver mulighederne for hjælp ikke begrænset af, at man også skal have medlemskab i fagforeningen, men man har således et fuldt medlemskab af a-kassen. Denne overvejelse er aktuel at tage med, idet man ofte allerede er medlem af Danmarks Idrætsforbund, som tager hånd om faggruppens branchespecifikke relationer og vilkår.

A-kasser for højtuddannede i faggruppen for motion og idræt

Har man en videregående uddannelse, som har med motion og idræt at gøre, kan det i højere grad være aktuelt at vælge en a-kasse, der har dette element i fokus. For de højtudannede følger nemlig ofte en mere karrierebevidst tilgang, som kan være svær at arbejde med i en tværfaglig a-kasse, som ikke nødvendigvis har vanvittig meget erfaring med denne form for sagsbehandling. Der er flere måder, hvorpå man kan være højtudannet og arbejde med motion og idræt. Et klassisk eksempel på en uddannelse og et fag, der ikke helt kan håndteres som andre beskæftigelser inden for idræt, er idrætsteori. Med en særlig a-klasse for akademikere får man således ikke bare en mere involveret dialog mellem sagsbehandler og medlem, men man får også mulighed for at sparre på tværs og internt med andre medlemmer, som har samme formålsbetragtning og karrierebevidste målsøgning for øje. Denne sparringsparter er ofte en af de vigtigste og mest effektive værktøjer i karriereverdenen, hvorfor den således også er vigtig at have med, hvis man er beskæftiget i faggruppen for motion og idræt.

Magistrenes A-kasse er en a-kasse, der har ovenstående karriereorientering in mente, når de kompetente vejledere udøver sagsbehandling af sine medlemmer. Med næsten 70.000 medlemmer på landsplan og afdelinger i alle landets regioner har man mulighed for at få en lokal og involveret dialog, som også har fagligt fokus på motion og idræt. På a-kassens hjemmeside angives det, at a-kassen arbejder med humanister og scient.er, men derudover har de også medlemmer, som udspringer i krydsfeltet heraf. Det er blandt andet her, at a-kassen har plads til de højtuddannede personer fra faggruppen for motion og idræt, og det er også derfor, at a-kassen er alsidig nok til også at yde faglig og kompetent sagsbehandling til denne faggruppe. MA er selv en tværfaglig a-kasse, og den har medlemmer i mere eller mindre alle brancher, hvorfor a-kassen har erfaring med en effektiv sagsbehandling. Dertil har a-kassen også den fordel, som er nævnt ovenfor, at a-kassen kun er en a-kasse og dermed ikke har tilknytning til nogen fagforening. Dette betyder, at man ikke skal være bekymret for, at man som medlem af a-kassen alene ikke kan få del i alle medlemsfordelene. I stedet kan man være forsikret om, at a-kassen kun har for øje at bekæmpe ledighed, og at a-kassen således ikke har nogen skjult politisk agenda, som man alligevel ikke får fordel af, da fagforeningen ikke repræsenterer faggruppen for motion og idræt. For de medlemmer af MA, der er beskæftigede i faggruppen for motion og idræt, er ledighedsprocenten kun på ca. 4 %, hvilket er en lav ledighedsprocent sammenlignet med den generelle ledighed i Danmark, og det vidner bare lidt om, hvorfor MA er et godt valg af a-kasse – også selvom man ikke reklamerer med, at man agerer a-kasse for den aktuelle faggruppe.

Mere specielt er situationen for fysioterapeuter, som er beskæftigede med motion og idræt, idet Danske Fysioterapeuter har et samarbejde med DSA. Således vil det til enhver tid være mest fordelagtigt at vælge denne a-kasse, hvis man er fysioterapeut i faggruppen. Dermed kan man få den eftertragtede faglighed, og man har ligeledes mulighed for at få fagrelevante kurser eller lignende, hvilket man ikke har mulighed for hos andre a-kasser, som ikke har denne faglige orientering.

Valg af a-kasse bør være velovervejet, idet a-kassen potentielt kan agere som en effektiv og solid samarbejds- og sparringspartner. Derfor skal man være opmærksom på a-kassernes tilbud når man søger a-kasse, idet a-kassernes aldrig tilbyder det samme – bortset fra den regulerede dagpengesats. For faggruppen motion og idræt er det særligt vigtigt, at man kigger sig godt omkring, før man vælger, idet a-kasserne ikke har noget direkte fagligt fokus på hverken idræt eller motion. Derfor er det andre målestokker, som man skal være opmærksom på, når man vælger a-kasse, og disse kan være alt fra andre fagkompetencer såsom uddannelsesbetragtning til de tilbudte tillægsydelser hos a-kassen. En ”forkert” a-kasse vil ofte resultere i en besværlig sagsbehandling, og skulle man være så uheldig, at man har valgt den forkerte a-kasse, kan dette helt konkret gå ud over din økonomiske situation, da man således ikke kan komme tilbage i beskæftigelse så hurtigt, som man kunne med den ”rigtige” a-kasse. Denne situation skulle man gerne undgå, og det er derfor vigtigt, at man ikke bare vælger den første og den bedste a-kasse, da det vil kræve en smule forarbejde at få indsigt i sine muligheder. Der er ingen ide i at vælge en a-kasse, som ikke tilbyder samme faglige vejledning, som en anden muligvis gør, når denne kan vælges i stedet for stort set samme pris. Valgfriheden kommer dig til gode, og det er bare med at udnytte situationen til ens bedste.

!