Teknisk Landsforbund
Teknisk Landsforbunds A-kasse er en A-kasse, som agerer inden for bestemte faggrupper, der alle har relation til hinanden. Disse faggrupper er mere specifikt: Teknik, design, formgivning og konstruktion, og dem har A-kassen arbejdet med siden 1919, hvor forbundet blev stiftet i takt med, at der blev mere og mere behov for en talsmand/-platform for arbejderklassen på disse områder. I dag består A-kassens medlemmer primært af funktionæransatte, men rent faktisk er der både selvstændige og lønmodtagere blandt medlemmerne, og disse har alt fra lederfunktioner til fleksible freelancere. Der er således ingen funktionel barriere for A-kassens medlemmer, så længe man er beskæftiget i en af de ovenfor nævnte faggrupper.
Teknisk Landsforbunds A-kasse har i dag mere end 26.000 medlemmer over hele landet, hvor alle er knyttet til deres egen lokalafdeling. Denne lokalopdeling er en af de elementer, som A-kassen lægger meget vægt på at bevare, idet man fra forbundets side mener, at en lokal sagsbehandling er mere effektiv end en sagsbehandling, der ikke har kendskab til de lokale forhold. Lokalopdelingen er da også et af de elementer, der generelt har skabt tillid til A-kassens arbejde og vejledning. Med en konstant kontakt med branchernes virksomheder er A-kassen altid på forkant, når der slås nye stillinger op, og de lokale virksomheder er altid i kontakt med A-kassen, når de vil have kompetent arbejdskraft.
Der er mulighed for at kombinere både A-kasse og fagforening hos Teknisk Landsforbund, der ved stiftelse i 1919 i højere grad havde fokus på at være en fagforening. Ved at kombinere disse får man maksimalt ud af sit medlemskab, og man kan udover traditionelle ydelser få tillægsydelser i form af rabat på forsikringer, gennemgående advokatbistand mm. Denne kombination er således lukrativ i henhold til medlemmernes konkrete jobsituation, men den er også attraktiv i et større perspektiv, hvorfor der på politisk plan også tages hånd om medlemmernes vilkår og udfordringer i henhold til både arbejdsmiljø, lønforhold osv.
Aktivering gennem a-kassen
Teknisk Landsforbund har en af landets mest involverede aktiveringssystemer, og denne er et produkt af omkring 100 års erfaring, og er udviklet af A-kassen selv. Dette system bygger på sammenkobling af lønmodtagerne og arbejdsgiverne, således at A-kassen altid har kontakt til begge sider af forhandlingsbordet og dermed kan vurdere og forbedre medlemmernes situation. Den utraditionelle metode er generelt en smule atypisk sammenlignet med A-kasser generelt og deres aktiveringsprogrammer, men det må siges at være effektiv i henhold til at få medlemmerne i beskæftigelse, hvilket Teknisk Landsforbund, med en arbejdsløshedsprocent væsentlig under den gennemsnitlige, er særdeles effektive til.
Med næsten 100 års arbejde inden for samme faggruppe er Teknisk Landsforbund yderst kompetente til at udøve sagsbehandling for landets teknikere (i de ovenfor nævnte faggrupper), og dette har primært været grundlaget for A-kassens udvikling. Ved at have prøvet forskellige sagsbehandlingsforslag i praksis, ved de enkelte vejledere og rådgivere, hvad der fungerer i praksis, og hvad der ikke gør. Denne erfaring fås ikke billigere, og gennem personlige møder og fagrelevante kurser gør A-kassen deres indsats for at videreformidle den effektive strategi. Til disse møder og workshops lærer medlemmerne, hvordan de er bedst muligt forberedte til jobsamtalen. Et typisk vejledningspunkt er i henhold til CV og jobansøgning, hvor medlemmerne gennem kompetente konsulenter lærer, hvordan en god jobansøgning bør være, og hvad man skal tage med til denne. Dertil holdes der møder om karriere samt faglig udvikling, således at man på tværs og internt i faggrupperne kan få sparring og dermed være en attraktiv markedsspiller i branchen, som arbejdsgiverne vil være glade for at have, som en del af deres team. Alle disse kurser og arrangementer findes på lokalt plan, hvorfor man som medlem ikke skal helt til eksempelvis hovedstaden for at deltage i et kursus. Med de lokale arrangementer har disse også et lokalt udgangspunkt, hvorfor man har de lokale forhold i fokus på arrangementerne. Denne konkrete og målrettede tilgang ses ikke hos mange andre A-kasser. Et godt eksempel på hvordan et arrangement kan være målrettet er, at A-kassen tilbyder virksomhedsbesøg hos medlemmernes lokale virksomheder. Hermed har man mulighed for at se faggruppens lokale arbejdspladser, og dertil hvad man skal være bedre til, hvis man søger arbejde lokalt.
Teknisk Landsforbunds A-kasse er gratis for studerende, som på denne måde har et solidt udgangspunkt, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Med samme muligheder som et betalende medlem kan man således forberede sig på bedst mulig vis til den kommende jobsamtale, og man kan derved i højere grad sikre sig beskæftigelse i branchen.
Økonomisk sikkerhedsnet
Udover at A-kassen tilbyder den obligatoriske dagpengesats, som er lovbestemt og vedtages af det danske Folketing, og som reguleres årligt, så den passer til de samtidige forhold, tilbyder Teknisk Landsforbunds A-kasse også lønsikring på op til 80 % af medlemmernes nuværende løn i 36 måneder. Således kan man fokusere på at finde nyt arbejde i stedet for at bekymre sig om sin økonomi, og man skal heller ikke ændre hele sin forhenværende livsførelse, bare fordi man ikke længere har arbejde. Dækningen for A-kassens lønsikring går op til 21.000 kr. om måneden, hvilket da også er en særdeles høj sats, og hvilket vil sikre dig økonomisk stabilitet igennem din ledighed.
Som studerende har man mulighed for at få dagpenge af A-kassen dagen efter, man er færdig med uddannelsen, hvis man melder sig ind i A-kassen mindst 14 dage før studiet officielt slutter. Dermed er man ikke helt uden indkomst, når man ikke længere får SU, elevløn eller lærlingeløn.
Konklusion
Teknisk Landsforbunds A-kasse er først og fremmest for de personer, der er beskæftiget i faggrupperne: Teknik, design, formgivning og konstruktion. Dertil er A-kassen særdeles handledygtig i henhold til at få sine medlemmer i aktivering, og gennem et tæt samarbejde mellem arbejdsgiver og -tager har A-kassen i dag udviklet en jobbørs, hvor der altid er mere end 200 ledige jobs, som henvender sig til netop Teknisk Landsforbunds faggruppe.
A-kassens lokalorientering er bestemt også værd at tage med i betragtning, idet A-kassen har formået at gøre enhver sagsbehandling lokal. Denne indgangsvinkel sikrer en mere involveret dialog mellem lønmodtageren og arbejdsgiversiden, og det er denne form for sagsbehandling, der gør, at Teknisk Landsforbund er effektive til at få sine medlemmer i beskæftigelse.